Hvad er dårligt indeklima?

Et dårligt indeklima er et miljø, hvor luftkvaliteten er dårlig, og temperaturen og luftfugtigheden er for høj eller lav. Dette kan resultere i en række negative konsekvenser som fx hovedpine, træthed, allergiske reaktioner, irritation af øjne, næse og hals, luftvejsinfektioner og forværring af astma eller andre luftvejslidelser. Et dårligt indeklima kan også påvirke produktiviteten og kognitive evner negativt.

Dårligt indeklima kan skyldes en række faktorer, såsom manglende ventilation, forurening, fugtproblemer, dårligt vedligeholdte klimaanlæg eller andre tekniske systemer samt giftige kemikalier eller materialer i bygningsmaterialer eller inventar. Det er vigtigt at identificere årsagerne og træffe foranstaltninger for at forbedre luftkvaliteten, temperaturen og luftfugtigheden for at opretholde et sundt og behageligt indeklima. 

Det er vigtigt at bemærke, at et godt indeklima ikke kun er vigtigt for den enkeltes sundhed og trivsel, men det kan også have økonomiske og samfundsmæssige fordele, såsom at forbedre produktiviteten og mindske sygefraværet på arbejdspladser.

CO2 i indeklimaet

I vores dagligdag er vi omgivet af CO2 uden at tænke nærmere over det. Men hvad betyder det egentlig, når CO2-niveauet stiger i vores indendørs miljø? Lad os dykke ned i dette vigtige parameter for indeklimakvalitet.

Hvad er CO2?

CO2, også kendt som kuldioxid eller carbondioxid, er en naturlig gas, der er farveløs og lugtfri. Den findes i jordens atmosfære som et biprodukt af forskellige processer, såsom kulbrinteforbrænding, fotosyntese og respiration.

Et typisk menneske udånder omkring 450 liter CO2 om dagen, hvilket svarer til cirka 900 gram. Dette sker, når vi indånder ilt og udånder CO2 sammen med andre stoffer gennem åndedræt og svedafsondring. Derfor er det uundgåeligt, at CO2-niveauet også påvirker vores indendørs miljø.

Hvorfor er CO2 bekymrende?

Selvom CO2 i sig selv ikke udgør en direkte fare, fungerer det som en indikator for andre forurenende stoffer, som mennesker og vores omgivelser kan udsende. Afgasning fra møbler, genstande og de bioeffluenter, som vi producerer gennem sved og åndedræt, bidrager til forhøjede CO2-niveauer i lukkede rum.

Høje CO2-niveauer kan føre til ubehagelige symptomer såsom hovedpine, træthed og nedsat koncentrationsevne. Desuden øger det risikoen for luftbårne sygdomme og kan forværre temperaturforholdene i et rum.

Grænseværdier og indikatorer

Udendørs er CO2-koncentrationen normalt omkring 380 ppm (parts per million), men dette kan variere afhængigt af forskellige faktorer såsom årstid.

Arbejdstilsynet og bygningsreglementet har fastsat grænse- og indikatorværdier for CO2-niveauer i indendørs miljøer. For eksempel anbefaler Arbejdstilsynet et CO2-niveau under 1000 ppm ved almindelig drift i skoler, daginstitutioner og kontorer.

Handlinger ved høje CO2-niveauer

Selvom 1000 ppm ikke er en akut handlingsgrænse, signalerer det, at ventilationen ikke er tilstrækkelig til at fjerne forurenende stoffer effektivt.

Ved overskridelse af disse værdier er det vigtigt at øge luftskiftet, ved at lufte ud, opjustere ventilationsanlægget eller reducere antallet af personer i det pågældende rum.

Regndråber på vindue

Luftfugtighed og indeklima

Luftfugtigheden i vores omgivelser spiller en afgørende rolle for vores komfort og sundhed. Men hvad betyder det egentlig, når vi taler om relativ luftfugtighed, og hvordan påvirker det vores indeklima? Lad os udforske dette vigtige parameter nærmere.

Hvad er relativ luftfugtighed?

Relativ luftfugtighed er et mål for mængden af vanddamp i luften i forhold til den maksimale mængde vanddamp, som luften kan indeholde ved den aktuelle temperatur. Det angives typisk som en procentdel.

Når luften opvarmes, kan den indeholde mere vanddamp, hvilket resulterer i lavere relativ luftfugtighed. Omvendt, når luften afkøles, kan den ikke rumme så meget vanddamp, hvilket fører til højere relativ luftfugtighed.

Anbefalinger og regler

Der er forskellige anbefalinger og regler vedrørende relativ luftfugtighed i indeklimaet, og de varierer afhængigt af forskellige faktorer såsom arbejdspladsens art og lokale forhold. Arbejdstilsynet anbefaler normalt en relativ luftfugtighed mellem 25 og 60 procent for at undgå gener. Dog er der også andre forskere og eksperter, der giver deres perspektiver på dette emne.

Læs mere i At-vejledning A.1.2-1

Effekter af luftfugtighed på indeklimaet

  • Tør Luft: Luft med lav relativ luftfugtighed kan føles ubehagelig og kan forårsage irritation af slimhinderne. Desuden kan det øge risikoen for luftvejssygdomme og infektioner.

  • Fugtig Luft: Omvendt kan for høj relativ luftfugtighed skabe et gunstigt miljø for skimmelsvamp og andre luftbårne partikler. Det kan også øge risikoen for spredning af luftbårne sygdomme som influenzavirus.

Anbefalinger fra eksperter

Eksperter som Dr. Peder Wolkoff og Professor Lars Gunnarsen har forskellige synspunkter på den optimale luftfugtighed. Mens nogle anbefaler en relativ luftfugtighed på 40-60 procent for at reducere gener og forbedre sundheden, foreslår andre en lidt lavere interval på 30-50 procent for at undgå problemer med skimmelsvamp.

Læs mere i Peder Wolkoffs artikel fra 2022 på Videnskab.dk: Den rette luftfugtighed kan mindske risikoen for influenza (videnskab.dk) og i ’Kan ’vand’ mindske smitterisikoen’, som er publiceret i Miljø og Sundhed nr. 1, maj 2021

Reguleringsinitiativer

Regulering af luftfugtigheden i indeklimaet kan opnås gennem forskellige metoder såsom befugtning af luften. Teknologiske fremskridt har gjort det muligt at udvikle befugtningsanlæg, der ikke fremmer vækst af skadelige mikroorganismer.

Læs BFAs tema på deres portal: Fugt og skimmel

Erfaringer med at befugte indeklimaet

Indeklimaportalen har omtalt to arbejdspladser, som befugter indeklimaet. Læs om dem her:

Gammel radiator med håndtag

Temperatur og indeklima

Temperaturen i vores indendørs miljø spiller en afgørende rolle for vores komfort og velbefindende. Hvad er de generelle retningslinjer, og hvordan kan vi sikre behagelige temperaturforhold i alle indendørs rum? Lad os udforske dette vigtige aspekt af indeklimaet.

Optimal temperatur

For at skabe behagelige omgivelser bør temperaturen generelt ligge mellem 18 og 25°C afhængigt af aktivitetsniveauet og individuelle præferencer. Dette område giver mulighed for en behagelig balance mellem varme og kølighed, der passer til de fleste menneskers behov.

Loven og temperaturregulering

Mens der ikke er specifikke lovgivninger om temperaturer i private hjem og andre indendørs områder, kan vi se på generelle retningslinjer fra arbejdsmiljølovgivningen som et pejlemærke. Arbejdstilsynet anbefaler eksempelvis, at temperaturen ved stillesiddende arbejde normalt bør ligge mellem 20-22°C og ikke overstige 25°C.

Dette uddybes i Arbejdstilsynets vejledning nr. A.1.12, som er en vejledning i at tolke den gældende lovgivning.

Individuelle oplevelser af temperatur

Det er vigtigt at huske, at folks oplevelse af temperatur kan variere betydeligt. Nogle foretrækker måske en lidt køligere temperatur, mens andre foretrækker det lidt varmere. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på individuelle præferencer og justere temperaturen i overensstemmelse hermed.

Skabning af behagelige indendørs forhold

For at sikre behagelige temperaturforhold er det vigtigt at have en pålidelig metode til at regulere temperaturen i hjemmet eller andre indendørs omgivelser. Dette kan omfatte brug af termostater, radiatorer, aircondition eller andre opvarmnings- og kølesystemer, der passer til rummets behov.

Skab det ideelle indeklima

At opretholde en behagelig temperatur i vores indendørs miljøer er afgørende for vores trivsel og velbefindende. Ved at forstå generelle retningslinjer og tage hensyn til individuelle præferencer kan vi skabe optimale forhold, der fremmer komfort og produktivitet i alle indendørs rum.

Lampe med cirkulære hvide lamper

Belysningens indflydelse på indeklimaet

Belysning spiller en afgørende rolle i vores daglige liv og kan have en betydelig indflydelse på vores helbred og trivsel. Fra dagslys til kunstigt lys, hvordan påvirker forskellige lyskilder os, og hvilke foranstaltninger kan vi træffe for at sikre et sundt og behageligt lysmiljø?

Betydningen af dagslys

Dagslys er ikke kun vigtigt for vores syn, men det regulerer også vores døgnrytme og påvirker vores humør og produktivitet. Undersøgelser har vist, at mangel på dagslys kan føre til negative konsekvenser, herunder søvnforstyrrelser og lavt humør. Derfor er adgang til naturligt lys i vores indendørs rum afgørende for vores velbefindende.

Kunstigt lys: Gode og dårlige effekter

Kunstigt lys kan have både positive og negative virkninger afhængigt af, hvordan det er designet og brugt. Velafstemt kunstlys kan forbedre vores koncentration og produktivitet, hvorimod dårligt designet lys kan forårsage gener som hovedpine og anstrengte øjne. Derfor er det vigtigt at vælge lyskilder og armaturer omhyggeligt for at skabe et behageligt og funktionelt lysmiljø.

Dynamisk lys og biologisk tid

Forskning har vist, at lys af forskellige niveauer, farver og retninger kan påvirke vores biologiske ur og døgnrytme. Lys i det blålige område, der ligner dagslys, synkroniserer vores biologiske ur og hjælper med at regulere vores søvn-vågne cyklus. Desuden har lys også vist sig at påvirke vores hormonproduktion og fysiologiske funktioner.

Lovgivning

Arbejdstilsynet og bygningsreglementet fastsætter krav og retningslinjer for belysningen i arbejdspladser og andre indendørs miljøer. Disse regler sigter mod at sikre, at belysningen er tilstrækkelig til arbejdsopgaverne, samtidig med at den ikke forårsager gener eller helbredsproblemer. Derfor er det vigtigt at overholde disse regler for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Belysningsstyrken, målt i lux, bør være passende til den type arbejde, der udføres. For de fleste arbejdsopgaver er det anbefalede niveau mellem 200 og 500 lux, men for arbejde, der kræver ekstra meget lys, som f.eks. detaljeret teknisk tegning eller præcisionsarbejde, bør belysningsstyrken være på omkring 1000 til 1500 lux for optimal synlighed og nøjagtighed.

Kunstig belysning - At-vejledning A.1.5

Fremtidige Tendenser og Teknologier

Med den hurtige udvikling af LED- og laserlys forventes nye teknologier at spille en større rolle i at forbedre vores lysmiljø. Fremtidige lyskilder kan have antiseptiske egenskaber og efterligne dagslys for at forbedre vores sundhed og trivsel yderligere.

Skabning af sundt lysmiljø

At skabe det rigtige lysmiljø kræver en kombination af naturligt og kunstigt lys, der er omhyggeligt designet for at imødekomme vores behov. Ved at vælge lyskilder af høj kvalitet, regulere lysstyrken og undgå generende reflekser kan vi skabe en behagelig og sund belysning, der understøtter vores velbefindende i alle indendørs rum.

To mennesker i et rum kigger ud af et vindue

Den enkle vej til et bedre indeklima

At åbne vinduerne i et lokale kan hjælpe med at forbedre indeklimaet på flere måder:

  • Luftudskiftning: Når man åbner vinduerne, skabes en naturlig luftstrøm, der kan hjælpe med at fjerne forurenende stoffer og CO2 fra rummet

  • Fugtighedskontrol: Åbne vinduer sænker fugt i rummet og forebygger skimmelvækst og fugtrelaterede problemer

  • Temperaturkontrol: Åbne vinduer giver køligere luftstrømme, der sænker temperaturen.

Det er dog vigtigt at bemærke, at åbne vinduer ikke er en mulighed i alle situationer, især i områder med højt forurenet luft eller støjende omgivelser. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at implementere andre foranstaltninger for at forbedre luftkvaliteten, som fx ventilationssystemer eller luftrensere.

Referencer:
Sundhed.dk (2023). 
Indeklima, oversigt
Realdania (2020). Samfundsøkonomiske gevinster ved forbedret indeklima.

ÅBNs CO2-måler, SKYEN, installeres på en hvid væg

Lad SKYEN hjælpe dig med et godt indeklima

INSIDE+ er en enkel, visuel og intuitiv plug-and-play CO2-løsning med dokumenteret effekt.

Kontakt os