Rapport: Luftkvalitetmåleres betydning for sygefravær i skoler og daginstitutioner

Et godt indeklima på skoler og daginstitutioner er afgørende for medarbejdernes helbred og trivsel. Forskning peger på, at faktorer som CO₂-niveau, temperatur, luftfugtighed, flygtige organiske forbindelser (VOC), støj og lys kan påvirke, hvor ofte ansatte bliver syge. Denne rapport gennemgår anerkendte studier og data for hver af de seks parametre med henblik på at afdække en eventuel sammenhæng mellem målt indeklima og reduceret sygefravær blandt kommunalt ansatte (fx lærere og pædagoger). Der præsenteres desuden konklusioner om effekten af at implementere forbedringer/monitorering samt overvejelser om omkostninger og return on investment (ROI).

CO₂ (Ventilation)

CO₂-niveauet bruges ofte som en indikator for ventilation. Høje CO₂-koncentrationer betyder utilstrækkelig luftudskiftning, hvilket kan medføre ophobning af aerosoliserede virus og generel træthed. Et stort antal studier dokumenterer en tydelig sammenhæng mellem god ventilation og lavere sygefravær:

• Luftbårne infektioner og sygefravær: Over halvdelen af pædagogers sygefravær skyldes luftbårne sygdomme (forkølelse, influenza m.v.), hvilket understreger vigtigheden af ventilation.Under COVID-19-pandemien viste et italiensk studie af 10.000 klasselokaler, at effektiv ventilation kunne reducere risikoen for smitte med luftbårne virus med 80% (Indeklima med mindre risiko for smitte). NFA-forskning efter corona bekræfter generelt, at bedre luftkvalitet markant mindsker smittespredning indendørs (Vi kan reducere sygefraværet: Renere luft slår sygdomme ned | BUPL)

• Kontrollerede studier i kontorer: En gennemgang af flere studier viser, at en fordobling af ventilationsraten kan reducere sygefraværet med ca. 10%. Et amerikansk studie blandt 705 kontoransatte fandt konkret, at da ventilationen blev øget fra 12 til 24 L/s per person (CO₂ faldt tilsvarende), faldt korttidsfraværet fra 2,0 til 1,45 og det totale sygefravær fra 3,9% til 3,4% (Fakta om indeklima og produktivitet). Det svarer til ~13% relativ reduktion i fravær ved bedre ventilation. Tilsvarende rapporterer World Green Building Council, at velventilerede kontorer har op til 35% mindre sygefravær sammenlignet med dårligt ventilerede (Case study: NABERS high achievers clear the air | NABERS).

• Skoler og daginstitutioner: Et nordisk studie fandt, at lærere på skoler med mekanisk ventilation og højt luftskifte havde mindre korttids-sygefravær end lærere på skoler med dårlig ventilation. For børn i daginstitutioner er der påvist 7% færre sygedage for hver reduktion på 100 ppm CO₂ (inden for normalintervallet) i institutioner med god mekanisk ventilation (Fakta om indeklima og produktivitet). Med andre ord: selv moderate forbedringer i CO₂-niveau kan måles i form af lavere fravær blandt både ansatte og børn.

Effekt af implementering: Implementering af CO₂-målere og bedre ventilation har i praksis vist positive resultater. I en dansk daginstitution (Børnehuset Møllehuset, Gladsaxe) førte installation af mekanisk ventilation til mærkbart bedre luftkvalitet, hvilket personale tydeligt kunne mærke: En medarbejder med immundefekt fik tidligere lungebetændelse flere gange om året – “nu hører det til sjældenhederne, at hun lægger sig syg” (Vi kan reducere sygefraværet: Renere luft slår sygdomme ned | BUPL). Kolleger rapporterede også færre hovedgener; en pædagog oplevede fx et markant fald i migræneanfald efter forbedret ventilation (Vi kan reducere sygefraværet: Renere luft slår sygdomme ned | BUPL). Samlet set viser forskningen, at CO₂-niveauet (ventilation) er en af de allervigtigste faktorer – bedre ventilation giver færre infektioner og lavere sygefravær.

Temperatur

Den termiske komfort påvirker både velbefindende og potentielt immunforsvar. Ekstreme eller svingende temperaturer kan stresse kroppen (for kolde omgivelser kan svække slimhinder, for varme kan give dehydrering og ubehag). Studier indikerer:

• Optimalt temperaturområde: Arbejdsmæssig ydeevne er bedst ved en neutral til lidt kølig temperatur, typisk omkring 21-22°C. Ydelsen falder, hvis temperaturen afviger fra dette optimale – hver grad over 22°C medfører omkring 0,43% fald i præstation (Fakta om indeklima og produktivitet). Selv om dette tal vedrører produktivitet, antyder det, at termisk stress gradvist påvirker helbred og effektivitet.
  
• Ekstrem varme og kulde: Høj sommervarme kan øge sygefravær, især uden aircondition. En finsk undersøgelse af sommerdage fandt, at sygefravær generelt faldt ved moderate temperaturstigninger (formentlig pga. færre virus i sommermåneder), men når daglig middeltemperatur oversteg ca. 24°C, begyndte risikoen for sygemeldinger at stige igen ( Association of summertime daily mean temperature and sick leaves among employees of the City of Helsinki, Finland. | Environmental Health Perspectives). Dette tyder på, at der eksisterer en varme-tærskel, hvor belastningen på kroppen medfører flere sygedage. Ligeledes kan for kolde arbejdsforhold (under komfortniveau) give flere forkølelser og gener, omend direkte studier heraf er sparsomme.
  
  
• Kontrol over temperaturen: Muligheden for selv at justere temperaturen lokalt kan forbedre både komfort og helbred. Ifølge Smithsonian-rapportering oplevede man 30% lavere sygefravær i kontorer, hvor medarbejderne selv kunne regulere temperaturen omkring sig, sammenlignet med steder uden den mulighed (Solving The Office Temperature Problem - ChargeSpot). Øget individualiseret komfort mindsker altså de stressfaktorer, der kan føre til sygdom eller utilpashed.

Samlet set peger evidensen på, at temperatur i det “termiske komfortvindue” er optimalt. Både for høj og for lav temperatur kan indirekte bidrage til øget sygefravær via ubehag, stress eller flere infektioner. Det er derfor vigtigt at holde klasselokaler og stuer veltempererede (typisk ~20-22°C) og gerne give brugerne indflydelse på temperaturstyring, hvor det er muligt.

Luftfugtighed

Den relative luftfugtighed (RF) påvirker luftvejenes forsvarsmekanismer og viruspartiklers overlevelse. Tør luft (lav RF) udtørrer slimhinderne og kan øge risikoen for luftvejsinfektioner, mens høj luftfugtighed kan fremme skimmelvækst. Forskning anbefaler generelt et moderat fugtniveau og viser en klar effekt på sygefravær:

• Anbefalet interval 40–60% RF: Eksperter – herunder forskere fra NFA – peger på, at indeklimaet er mest sundt ved ca. 40-60% relativ luftfugtighed. Uden for dette interval kompromitteres helbredet: Ved <40% RF tørrer hals, øjne og luftveje ud (giver hoste, irritation, øjenbetændelse), hvilket kan forværre arbejdsproduktiviteten og potentielt øge sygefravær (Kontrolleret luftfugtighed nedbringer sygefraværet og risikoen for smittespredning - HVACFOKUS). For høj fugt kan omvendt give kondens og skimmel, der også fører til sygdom.
  
  
• Studie i hospitaler (Canada): Et klassisk treårigt studie på canadiske hospitaler sammenlignede vinterperioder med og uden befugtning. I det hospital, der fik hævet luftfugtigheden (til stadig moderate ~31–34% RF), faldt det gennemsnitlige fravær markant: det normalt forventede sygefravær på ~2–3% blev reduceret med 0,5–1 procentpoint, svarende til en relativ nedgang på omkring 20–30%. I konkrete tal faldt fraværet i det befugtede hospital fra ca. 2,5% til 1,56% i den vinter hvor forskellen var størst. Denne forbedring kom selv om man kun nåede knap 35% RF, altså lige under det ideelle minimum. Faldet i sygefravær blev primært tilskrevet færre luftvejsinfektioner i den mindre tørre luft (ca. 60% af fraværet på hospitalerne var relateret til luftvejslidelser) (Winter humidities and related absenteeism in Canadian hospitals).
  
  
• Smittespredning af virus: Nyere laboratorie- og modelstudier viser, at influenzavirus og andre luftvejsvirus trives dårligere ved midlerlig luftfugtighed (omkring 50%) end i tør luft. Ved kontrolleret befugtning kan man reducere smitte via aerosoler, hvilket er blevet fremhævet som et middel til at nedbringe sygefravær i vinterhalvåret (Kontrolleret luftfugtighed nedbringer sygefraværet og risikoen for smittespredning - HVACFOKUS)

Disse resultater understøtter, at luftfugtighed er en vigtig, men ofte overset, faktor. Ved at holde luftfugtigheden i det anbefalede område (hverken knastør eller klam luft) kan institutioner potentielt mindske antallet af sygedage. Især i vintermånederne, hvor opvarmning udtørrer luften, kan brug af luftfugtere eller bedre ventilationsstyring give en målbar positiv effekt på helbredet og fraværet (Winter humidities and related absenteeism in Canadian hospitals).

VOC (Flygtige organiske forbindelser)

VOC dækker over kemiske dampe fra fx maling, lim, møbler, rengøringsmidler og elektronik. Indendørs VOC-niveauer er ofte flere gange højere end udendørs og kan give irritative symptomer (hovedpine, slimhindeirritation m.m.) ved høje koncentrationer (Volatile Organic Compounds (VOCs) in Indoor Air May Reduce Employee Pr). Langvarig udsættelse for VOC kan udløse syge-bygning-syndrom (SBS) og derved påvirke sygefravær. Nøglear og data:

• SBS og indeklima: Allerede i 1990 påviste en svensk 4-årig undersøgelse i seks skoler, at kroniske SBS-symptomer hos personalet var forbundet med høje VOC-niveauer og bestemte materialer. Skoler med fx væg-til-væg-tæpper (der afgasser VOC) og nyligt byggeri havde mere vedvarende symptomer blandt ansatte. Studiet fandt, at da man fjernede nogle af disse VOC-kilder (fjernelse af tæpper) og de mest følsomme personer fik ændret arbejdsmiljø eller flyttede til ældre bygninger, faldt SBS-symptomniveauet – ledsaget af færre sygedage pga. luftvejslidelser blandt personalet. Dette indikerer, at høje VOC-belastninger kan bidrage til sygdomsfravær, særligt via irritation af luftvejene.(Volatile organic compounds, respirable dust, and personal factors related to prevalence and incidence of sick building syndrome in primary schools - PubMed)
  
  
• Akutte effekter af VOC: Kortvarigt kan VOC medføre gener, som potentielt får medarbejdere til at gå hjem syg (fx kraftig malinglugt eller opløsningsmidler der giver svimmelhed). En opgørelse fra OSHA (USA’s arbejdsmiljømyndigheder) estimerer, at dårligt indeklima inkl. kemiske forureninger koster virksomheder store beløb årligt i sygefravær og nedsat produktivitet (anslået 15 mia. USD på landsplan) (Air Quality At Work and In The Office - Rabbit Air). Selvom dette tal dækker mange faktorer, understreger det VOC’s rolle som en del af indeklimaproblemet.
  
  
• Forebyggelse og måling: Der findes færre kvantitative studier direkte om VOC og sygefravær end for fx CO₂. Ikke desto mindre anbefaler EPA og andre myndigheder at begrænse VOC i indeklimaet da ”poor indoor air quality” fører til symptomer som i sidste ende øger fravær. Monitoring af VOC-niveauer kan afsløre skjulte kilder (f.eks. rengøringskemikalier eller utilstrækkelig udluftning efter nyindkøbte møbler) og give grundlag for tiltag, der forbedrer luftkvaliteten og mindsker sygdom. (Volatile Organic Compounds (VOCs) in Indoor Air May Reduce Employee Pr)

Kort sagt: VOC-forurening bidrager til et usundt indeklima, der i det lange løb kan øge sygefraværet via irritative symptomer og dårligere helbredstilstand hos personalet. Indsats for lav-emitterende materialer, god ventilation og evt. sensorer for VOC kan hjælpe med at holde niveauerne nede og personalet friskere.

Støj

Støj og dårlig akustik er ikke klassiske “luftkvalitetsparametre”, men de indgår i indeklimaet som akustisk miljø. Vedvarende støj på arbejdet kan føre til stress, træthed, koncentrationsbesvær og i nogle tilfælde fysiske helbredsproblemer (fx forhøjet blodtryk). Disse faktorer kan indirekte øge risikoen for sygemeldinger. Forskningen på området viser:

• Støj eksponering og langtidssygefravær: Et prospektivt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fulgte 5.357 danske lønmodtagere og fandt en signifikant sammenhæng mellem oplevet støjbelastning på jobbet og risikoen for langvarigt sygefravær (>2 ugers varighed). Især blandt mænd var effekten tydelig: mænd som angav at være udsat for høje støjniveauer en fjerdedel til tre fjerdedele af arbejdstiden havde 43% øget risiko for langtidssygefravær sammenlignet med mænd uden støjeksponering. Selv “lidt/sjældent” støj gav en 37% øget risiko. (For kvinder så man også en støj-fravær sammenhæng, om end den delvis aftog når der blev korrigeret for fysisk arbejdsbelastning. Studiet konkluderer samlet, at der er evidens for, at arbejdsstøj øger sandsynligheden for sygefravær (Self-reported noise exposure as a risk factor for long-term sickness absence - PubMed).
  
  
• Trivsel i skoler: Støj har også betydning i undervisningsmiljøer. En dansk undersøgelse (NFA, 2011) viste, at folkeskolelærere trives bedre i lokaler med god akustik (Fakta om indeklima og produktivitet). Dårlig akustik/støj gav derimod flere klager over træthed og stress. Selv hvis dette ikke direkte måles som sygedage, kan nedsat trivsel føre til øget korttidsfravær (f.eks. hovedpine-relaterede sygedage) og på sigt udbrændthed. Desuden vil høj baggrundsstøj kunne forværre andre belastninger; en rapport bemærker, at frustrationer og konflikter forstærkes, hvis man i forvejen er presset og dertil plages af dårligt (støjende) indeklima (Branchevejledning for indeklima i skoler)
  .
• Forebyggelse: Til forskel fra de andre parametre kan støjniveauet variere meget afhængigt af adfærd og indretning. Ansatte i daginstitutioner er fx udsat for mange impulser fra børnene. Tiltag som lyddæmpende lofter, afskærmninger og god planlægning af støjende aktiviteter kan reducere den samlede støjbelastning. I kontormiljøer har man set, at afkobling fra konstant støj kan forbedre de ansattes sundhed. (En ny forskning antyder endda, at både for meget og for lidt baggrundslyd kan være uhensigtsmæssigt – et moderat støjniveau omkring 50 dB var forbundet med bedste velbefindende i et studie (Key to healthier employees could be a quieter – or louder – office ...). Dette understreger behovet for balanceret lydmiljø).

Overordnet er støj en arbejdsmiljøfaktor, som påvirker helbred og sygefravær indirekte gennem stress og trivsel. Myndighedernes vejledninger anbefaler da også at sikre god akustik i skoler og institutioner. Selvom luftkvalitetsmålere typisk ikke inkluderer støj, kan separate støjmålinger eller akustiske evalueringer være en del af en helhedsindsats for at nedbringe sygefravær.

Lysstyrke (Belysning)

Lysforholdene – især adgang til dagslys – har stor indflydelse på menneskers døgnrytme, humør og øjnenes belastning. Utilstrækkelig eller forkert lys kan give hovedpine, øjentræthed og forstyrret søvnrytme, hvilket alt sammen kan føre til flere sygedage. På den anden side kan god belysning (naturligt lys eller kvalitetskunstlys) forbedre helbredet. Nogle væsentlige fund:

• Dagslys og sygefravær: En undersøgelse fra University of Oregon (2011) koblede udsyn og dagslys til medarbejderes sygedage. Ansatte med gode vinduesudsigter og rigeligt dagslys tog 6,5% færre sygedage end kolleger uden disse lysforhold (Benefits of Natural Light in the Workplace | Blog | New Day). Forskellen tilskrives bedre humør og sundhedstilstand som følge af mere naturligt lys. World Green Building Council noterer ligeledes, at medarbejdere med adgang til rigeligt naturligt lys sover bedre (næsten 46 minutter ekstra pr. nat i gennemsnit) og generelt har højere velvære (Case study: NABERS high achievers clear the air | NABERS). Bedre søvn styrker immunforsvaret, hvilket igen kan reducere sygdom.
  
  
• Symptomer og gener ved dårlig belysning: Et feltstudie fra Cornell University fandt, at ansatte i kontorer med meget dagslys oplevede 84% færre problemer med øjne og hoved (fx hovedpine, øjenbelastning) end ansatte i kontorer uden naturligt lys (Benefits of Natural Light in the Workplace | Blog | New Day). Disse symptomer – når de er til stede – kan medføre sygdomsmeldinger (migræneanfald, synsrelateret ubehag). Dårlig belysning, især flimrende lysstofrør eller konstant svagt lys, kan også påvirke det mentale helbred og potentielt bidrage til fravær (fx vinterdepression i mørke omgivelser).
  
  
• Implementering og anbefalinger: Arkitektoniske studier peger på, at maksimal udnyttelse af dagslys i bygninger betaler sig. Et bemærkelsesværdigt eksperiment hos en retail-virksomhed (Walmart-butikker) viste 40% højere salg i afdelinger med ovenlysvinduer sammenlignet med dem uden (Benefits of Natural Light in the Workplace | Blog | New Day) – et indirekte mål for, hvor meget mennesker trives og præsterer bedre med naturligt lys. For skoler og daginstitutioner er anbefalingen at sikre dagslysindfald i lokalerne kombineret med god kunstig belysning, der kan tilpasses (dæmpes/forstærkes) efter behov. Lyssensorer kan overvåge lysstyrken og hjælpe med at holde niveauerne inden for det behagelige, hvilket kan forebygge lysrelaterede gener.

Sammenfattende tyder evidensen på, at lys har en vis dokumenteret effekt på sygefravær: mere naturligt lys og behagelig belysning giver sundere og gladere ansatte, som i mindre grad melder sig syge (Benefits of Natural Light in the Workplace | Blog | New Day). Omvendt kan dårlige lysforhold bidrage til øget fravær gennem negative effekter på søvn og trivsel.

Implementering af luftkvalitetsmålere: Effekt, omkostninger og ROI

Brug af indeklimasensorer (CO₂-målere, termometre, hygrometre, VOC-detektorer m.v.) gør det muligt løbende at overvåge miljøparametre og reagere, før de påvirker helbredet. Implementering af sådanne målere i kommunale institutioner kan have flere konkrete effekter:

• Proaktiv forbedring af indeklima: Real-time monitorering gør det nemmere at holde CO₂, temperatur, fugt m.m. inden for de anbefalede grænser. Eksperter fremhæver en strategi kaldet ”Monitor, Analyze, Manage”, hvor man med data kan justere ventilation, varme mv. i tide (Case study: NABERS high achievers clear the air | NABERS). Eksempelvis har ejendomsprojekter vist, at tilkobling af sensorer til bygningsstyring både forbedrer luftkvaliteten og giver sidegevinster som energibesparelser (How monitoring indoor air quality saves energy & other business costs). I Australien under skovbrand-røgen i 2020 blev kontorbygninger holdt sunde ved konstant at overvåge partikler og justere indluft – resultatet var, at luften inde blev bedre end i folks private hjem. Dette illustrerer, at måling er nøglen til hurtigt at sikre et sundt miljø og dermed undgå sygdomstilfælde.

  (Case study: NABERS high achievers clear the air | NABERS)

  
  
• Dokumenterede effekter af tiltag: Som gennemgået ovenfor, viser implementering af konkrete forbedringer (bedre ventilation, befugtning, akustik, lys) tydelige reduktioner i sygefravær: 10–30% færre sygedage er ikke urealistisk afhængig af baseline. For eksempel gav ventilationsforbedringer i ét tilfælde 27% mindre korttidsfravær (Fakta om indeklima og produktivitet), og befugtning gav ~25% mindre vinterfravær (Winter humidities and related absenteeism in Canadian hospitals). At kunne måle parametrene er afgørende for at opnå disse resultater konsistent, da man ellers ikke ved, hvornår indeklimaet afviger. Samtidig skaber monitorering opmærksomhed blandt ansatte og ledelse – hvilket i sig selv kan føre til bedre vaner (fx mere udluftning i frikvarterer når CO₂-måleren er rød).
  
  
• Omkostninger vs. gevinster: Prisen på moderne indeklimamålere er relativt lav sammenlignet med gevinsterne. En typisk IoT-baseret CO₂/klima-måler koster måske et par tusinde kroner per lokale, og driftsomkostningerne er begrænsede. Gevinsterne ved bedre indeklima viser sig derimod som reduceret sygefravær og øget produktivitet, hvilket har stor økonomisk værdi. Sygefravær er dyrt – en enkelt sygedag for en lærer eller pædagog koster ikke kun i løn, men også i vikarudgifter og potentielt ringere service. Beregninger fra en international meta-analyse anslår, at gode indeklimaforhold kan spare en virksomhed omkring $400 pr. medarbejder årligt i reduceret sygefravær (The ROI of Indoor Air Quality: How Your Air Affects Your Bottom Line | ScentAir). For skoler har man i Danmark lavet samfundsøkonomiske modeller: I et tænkt eksempel med 50 lærere og 650 elever kunne bedre indeklima give samfundsgevinster svarende til op mod 1,16 mio. kr. sparet i lærerlønninger pga. færre sygedage over 30 år (Branchevejledning for indeklima i skoler) (og 11–22 mio. kr. i øgede livsindkomster pga. elevernes bedre fremmøde og læring). Selv hvis disse tal er langsigtede, illustrerer de en høj ROI. En nyere rapport fra World Green Building Council (2018) fandt endda, at en sundere arbejdsplads kunne reducere sygefravær med op til 58% (How monitoring indoor air quality saves energy & other business costs) – et drastisk fald, der i praksis ville betyde enorme besparelser.
  
  
• ROI og tilbagebetalingstid: Når man regner på investeringen i indeklima, viser det sig ofte, at den tjenes hjem hurtigt. Som Teknologisk Institut konkluderer i en branchevejledning: “Når fremtidige gevinster ved øget indlæring og mindre sygefravær medregnes, er det ganske enkelt samfundsøkonomisk fordelagtigt at forsyne skolerne med et godt indeklima.” (Branchevejledning for indeklima i skoler). Dvs. selvom det koster penge at installere f.eks. ventilationsanlæg, sensorer eller akustiklofter, så overstiger værdien af bedre elevpræstationer og færre sygedage klart omkostningerne. For kommuner betyder lavere sygefravær bl.a. færre vikarudbetalinger og mindre pres på tilbageværende personale.
  
  
• Indirekte fordele: Udover færre sygedage kan et godt overvåget indeklima give højere tilfredshed og fastholdelse blandt medarbejdere. Personalet føler sig værdsat når arbejdsmiljøet prioriteres (Beskeden “vores arbejdsgiver sørger for sund luft, passende lyd og lys” øger moral) (Case study: NABERS high achievers clear the air | NABERS). Dette kan medføre mindre gennemtræk af medarbejdere og derigennem yderligere økonomiske fordele, som ikke direkte kan måles på sygefraværskontoen, men som alligevel bidrager til ROI.

Sammenfattende: Investering i luftkvalitetsmålere og indeklimaforbedringer betaler sig. De mulige reduktioner i sygefravær (typisk 10-30% og i visse tilfælde endnu højere) giver betydelige besparelser, som hurtigt kan overstige udgifterne. Monitering er første skridt – det gør det muligt at målrette indsatsen, dokumentere forbedringer og kontinuerligt sikre et optimalt miljø for ansatte og børn.

Samlet opsummering af evidens

Der findes en omfattende og voksende mængde evidens for, at et sundt indeklima med kontrollerede niveauer af CO₂, temperatur, luftfugtighed, VOC, lav støj og god belysning hænger sammen med lavere sygefravær blandt ansatte i skoler og daginstitutioner. Især ventilation/CO₂ og luftkvalitet generelt skiller sig ud som kritiske faktorer, hvor både eksperimentelle studier og praksis-eksempler viser færre sygdomstilfælde, når luften er frisk (Fakta om indeklima og produktivitet). Temperatur, fugt, lys og støj påvirker mere indirekte via komfort og stress, men selv her er der dokumentation for konkrete effekter – f.eks. færre sygedage ved behagelig temperaturkontrol (Solving The Office Temperature Problem - ChargeSpot), moderat luftfugtighed (Winter humidities and related absenteeism in Canadian hospitals) og god adgang til dagslys (Benefits of Natural Light in the Workplace | Blog | New Day), samt øget fravær ved vedvarende støjpåvirkning (Self-reported noise exposure as a risk factor for long-term sickness absence - PubMed).

Kritisk at bemærke er, at implementering gør forskellen: det at opsætte sensorer og følge op med forbedringer giver de målte resultater. Uden handling er en måling blot et tal. Heldigvis peger både forskningslitteraturen og casestudier på, at selv rimeligt enkle tiltag kan give markante forbedringer i indeklimaet og dermed færre sygedage. Samlet set konkluderer evidensen, at investeringer i indeklima – støttet af data fra luftkvalitetsmålere – er gavnlige for både medarbejdernes sundhed og for økonomien i kommunerne (Branchevejledning for indeklima i skoler) (The ROI of Indoor Air Quality: How Your Air Affects Your Bottom Line | ScentAir). Et godt indeklima er således ikke blot “rart at have”, men en strategisk nøgle til at reducere sygefravær og sikre et produktivt, velfungerende lærings- og arbejdsmiljø.