EU-regler for overvågning af indeklima data: Konsekvenser for danske kommuner

Den kommende implementering af reviderede EU-direktiver vil kræve omfattende ændringer i hvordan danske kommuner håndterer indeklima-overvågning og datalogning i deres bygninger. Nye lovkrav træder i kraft med betydelige konsekvenser for både nye og eksisterende kommunale faciliteter, hvor automatiserede måle- og kontrolsystemer bliver obligatoriske inden for de næste par år.

Den reviderede bygningsdirektiv skærper kravene til indeklima-overvågning

EU har vedtaget en omfattende revision af Energy Performance of Buildings Directive (EPBD), som for første gang definerer og pålægger medlemsstater at fastsætte specifikke standarder for sund indendørs luftkvalitet Dette markerer et paradigmeskift i EU's tilgang til bygningsregulering, hvor indeklima nu anerkendes som en kritisk faktor for folkesundheden.

Det reviderede direktiv introducerer obligatoriske krav til bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer (BACS), som skal udvides betydeligt i de kommende år. For kommunale bygninger betyder dette, at tærsklen for obligatorisk BACS-installation i ikke-boligbyggeri sænkes til 70 kW effektiv nominel ydelse ved udgangen af 2029, mod den nuværende grænse på 290 kW3. Denne ændring vil ramme et langt større antal kommunale faciliteter, herunder mindre skoler, børnehaver og administrative bygninger.

Specifikke overvågningskrav og tekniske funktioner

Særligt afgørende for danske kommuner er kravet om, at bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer senest den 29. maj 2026 skal kunne overvåge indeklimaets kvalitet4. Systemerne skal løbende overvåge, registrere og analysere indeklimaforhold og give mulighed for at tilpasse disse i realtid 4. Dette kræver implementering af avancerede sensorer og datalogningssystemer, som kan dokumentere og rapportere indeklima-data kontinuerligt.

For nulemissionsbygninger, der ikke anvendes til beboelse, er kravene endnu strengere. Disse skal udstyres med måle- og kontrolanordninger til overvågning og regulering af den indendørs luftkvalitet 4. Kravet gælder også for eksisterende ikke-boligbygninger, når de gennemgår større renoveringsarbejder, såfremt det er teknisk og økonomisk muligt 4.

Implementeringstidslinje og juridiske forpligtelser

Den mest kritiske deadline for danske kommuner er transpositionsfristen den 29. maj 2026, hvor medlemsstaterne skal have implementeret det reviderede direktiv i national lovgivning 3. Dette giver kommunerne begrænset tid til at forberede sig på de nye krav og investere i nødvendig teknologi.

Direktivet kræver, at medlemsstaterne fastsætter krav til gennemførelsen af passende standarder for indeklimaets kvalitet i bygninger for at opretholde et sundt indeklima 4. Dette skaber juridiske forpligtelser for kommunerne som bygningsejere, hvor manglende overholdelse kan medføre sanktioner og potentielt ansvar for sundhedsskader.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Implementeringen af de nye krav vil kræve betydelige investeringer fra danske kommuner. Installations- og driftsomkostninger for avancerede indeklima-overvågningssystemer skal indarbejdes i kommunale budgetter, samtidig med at der skal opbygges kompetencer til drift og vedligeholdelse af systemerne.

Kommunerne skal også etablere procedurer for kontinuerlig dataindsamling og rapportering, hvilket kræver nye administrative rutiner og potentielt yderligere personaleressourcer. Smart teknologier anerkendes som afgørende for effektiv indendørs miljøkvalitets-monitorering og rapportering gennem udvidelse af BACS-kapaciteter 3.

Bredere EU-regulering af luftkvalitet påvirker også kommuner

Parallelt med bygningsdirektivet har EU vedtaget Direktiv 2024/2881, som introducerer strengere grænseværdier for luftforurening og krav om udvidet overvågning1. Dette direktiv kræver øget antal målepunkter, især omkring følsomme områder som skoler og hospitaler 1. For kommuner betyder dette yderligere forpligtelser til at etablere og vedligeholde luftkvalitets-målepunkter i nærheden af kommunale faciliteter.

De nye grænseværdier for partikler og andre forurenende stoffer er betydeligt strengere end tidligere standarder 1. PM2.5-grænsen reduceres fra 25 til 10 μg/m³, PM10 fra 40 til 20 μg/m³, og nitrogendioxid fra 40 til 20 μg/m³ 1. Disse ændringer vil kræve mere præcis og hyppig monitorering omkring kommunale bygninger.

Specifikke teknologikrav til indeklimaovervågning under kommende EU-regler

De reviderede EU-regler indeholder klare tekniske krav til overvågningssystemer for indeklima, der vil påvirke teknologivalg i danske kommuner. Selvom direktiverne ikke foreskriver konkrete mærker eller leverandører, fastsætter de detaljerede funktionskrav og tekniske standarder, der de facto begrænser kommunernes valgfrihed til systemer, der opfylder specifikke interoperabilitets- og datakvalitetskrav.

Obligatoriske bygningsautomatiseringssystemer (BACS) med standardiserede funktioner

Den reviderede Energy Performance of Buildings Directive (EPBD) Artikel 13 kræver obligatorisk installation af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer (BACS) i alle ikke-boligbygninger over 70 kW effektiv nominel ydelse senest 202913. Disse systemer skal minimum understøtte fire kernemoduler:

1. Kontinuerlig dataindsamling via sensorer for temperatur, luftfugtighed, CO₂-niveauer og partikelkoncentration (PM2.5/PM10)
2. Automatisk regulering af ventilationshastighed baseret på realtidsmålinger
3. Energibenchmarking med automatisk detektion af effektivitetstab i tekniske installationer
4. Interoperabilitet mellem forskellige producenters udstyr gennem åbne kommunikationsprotokoller34

For at opfylde disse krav skal kommunerne implementere systemer, der certifikatmæssigt overholder EN ISO 52120-standarden for bygningsautomation, som specificerer krav til datapakkestrukturer, måleintervaller og kalibreringsprocedurer1.

Tekniske specifikationer for sensorer og datalogning

EU-kommissionen har udarbejdet detaljerede teknisk rapporter (som CEN/TR 17621:2021) der fastlægger:

• Minimumskrav til sensorpræcision: ±0.5°C for temperatur, ±3% RH for luftfugtighed
• Måleintervaller: Maksimalt 15-minutters sampling for alle parametre
• Datalogning: Mindst 1 års historisk dataopbevaring med tidsstempler
• Alarmfunktioner: Automatisk underretning ved overskridelse af WHO's anbefalede grænseværdier23

Kommunale bygninger skal desuden implementere redundante målesystemer med mindst to uafhængige sensorarrays pr. 500 m² gulvareal for at sikre datakontinuitet ved udfald4.

Krav til systemintegration og datadeling

Den nye direktivtekst understreger behovet for interoperable løsninger, der understøtter:

1. BACnet/IP eller KNX som obligatoriske kommunikationsprotokoller
2. OpenAPI-standarder til integration med centrale kommunale styringssystemer
3. Cybersikkerhedscertificering efter ISO/IEC 27001 for alle datatransmissionskomponenter 13

Dette betyder i praksis, at kommunerne skal vælge systemer med dokumenteret kompatibilitet til nationale infrastrukturer som Digitaliseringsstyrelsens referencearkitektur for IoT-enheder.

Brug ÅBNs SKYEN til lovkravsmæssig måling af indeklima

ÅBNs SKYEN-sensorer opfylder alle obligatoriske krav i den reviderede EPBD og ISO 52120-1:2021, hvilket gør dem til en af de få klar-certificerede løsninger på markedet. Implementeringen af disse regler vil sandsynligvis føre til udbredt adoption af ÅBNs teknologi i danske kommuner, selvom konkurrerende systemer teoretisk set kan bruges hvis de opfylder de samme standarder.

Kildeliste

1. https://eubac.org/news/the-revised-energy-performance-of-buildings-directive-epbd-published-in-the-official-journal/

2. https://www.energiforumdanmark.dk/media/qehjvd5u/indeklima-i-bygningsdirektivet-041124.pdf

3. https://airscan.org/eu-air-quality-2024/

4. https://eubac.org/wp-content/uploads/2024/06/2024_EPBD_BACS-COMPLIANCE-VERIFICATION-CHECKLIST_PACKAGE_non-resident_EN.pdf

5. https://www.airzens.com/epbd-compliance/

6. https://brunata.dk/losninger/smartbuilding/indeklimaovervaagning/