Kontakt OFFEN
Powered by ecomposer.io
Book et møde
Powered by ecomposer.io
Det hele starter med godt indeklima
Da vi startede vores eventyr i ÅBN var vores mål at udvikle en løsning, der inddrog brugeren, var let at implementere og som skabte en fælles referenceramme for indeklimaet. Det skulle være en ”lavthængende frugt” i et marked, hvor løsningerne var implementeringstunge og utroligt dyre.
Vi besluttede derfor at inddrage skoleelever i designarbejdet, og det er derfor også børnene og deres tegninger, der har givet form til SKYEN.
I den indledende designproces arbejdede vi med en lysende kasse, der lyste grønt, gult eller rødt for hhv. godt, mellem og dårligt indeklima.
Men da børnene skulle tegne et dårligt indeklima, brugte de farven grøn. Børnene associerede grøn med prutter, bøvser, gift, bræk, slam, forurening og skrald.
Det gode indeklima tegnede børnene til gengæld med friske blå farver og en blå sky på himlen.
Derfor lyser SKYEN i dag blåt, når indeklimaet er godt og rødt, når det er dårligt.


Vores mission
Hos ÅBN mener vi, at indeklimaet skal være lige så tilgængeligt og let at forstå som vejrudsigten. Vi skaber en fremtid, hvor alle har øjeblikkelig indsigt i deres omgivelser og kan handle proaktivt for et sundere og mere behageligt indeklima.
Vi gør dette gennem enkle, brugervenlige produkter, intuitive dashboards og intelligente platforme, der omsætter komplekse data til klare, handlingsorienterede indsigter. Vores teknologi giver ikke kun viden – den skaber bevidsthed, engagement og forandring.
For et sundere indeklima. For bedre trivsel. For en smartere fremtid.
Dokumenterede enkle løsninger
Det er helt centralt for os, at vores løsninger er gennemtestede og har dokumenteret effekt. ÅBN er den eneste leverandør på markedet, som kan fremvise en gennemgribende dokumentation på forbedring af indeklimaet. SKYEN er en omkostningseffektiv og intuitiv, plug-and-play løsning, alle forstår - alle skoler og kontorers vej til en sund og veltilpas arbejdsdag!
