Den 1. september åbner en ny runde af arbejdsmiljøpuljen, som giver kommuner og regioner mulighed for at søge støtte til projekter, der skal skabe bedre og mere attraktive arbejdspladser. Puljen løber frem til 2026, og i både 2025 og 2026 er der afsat 83 mio. kr. årligt.
Det er en oplagt mulighed for jer, der gerne vil investere i medarbejdernes trivsel – og samtidig gøre det med en stærk og dokumenterbar indsats via ÅBNS indeklimasensor SKYEN.
Hos ÅBN har vi stor erfaring med arbejdsmiljøindsats og tilbyder både rådgivning og teknologi, der kan hjælpe jer hele vejen fra ansøgningsprocessen til et bedre arbejdsmiljø.
Indeklima som løftestang for trivsel
Et sundt og stabilt indeklima er afgørende for både trivsel og effektivitet. Med ÅBNs indeklimasensor får I et enkelt og præcist værktøj, som måler CO₂, temperatur, luftfugtighed og støj – og giver jer både indsigt og handlemuligheder.
Sensoren gør det let at dokumentere indeklimaforholdene før og efter jeres indsats, og den kan bruges aktivt i hverdagen til at skabe vedvarende forbedringer. Det gør den særligt velegnet som en del af et arbejdsmiljøprojekt, der søger støtte via puljen.
Tilskudsberettigede udgifter
Der kan søges om tilskud til følgende udgiftsposter:
- Udgifter til løn til medarbejdere for de timer de deltager i projektet.
- Udgifter til kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere der deltager i projektet.
- Udgifter til ÅBNs konsulenttimer
- Konsulentens transportudgifter, når de fremgår specifikt af tilbuddet og det endelige regnskab.
- Udgifter til køb af tekniske hjælpemidler (heriblandt SKYEN) der er en del af projektet. Bemærk, at der maksimalt kan søges om 500.000 kr. til tekniske hjælpemidler pr. projekt.
- Udgifter til følgeforskning eller systematisk evaluering.
- Udgifter til revisor
Hvad skal vi vide om puljen?
Her er nogle af de mest stillede spørgsmål – og vores svar:
Hvem kan søge?
Danske kommuner og regioner
Hvornår kan vi søge?
Puljen åbner 1. september. Ansøgningsfristen er 30. oktober kl. 12.00.
Hvad kan vi få støtte til?
Projekter, der forbedrer arbejdsmiljøet – fx ved at forebygge belastninger, skabe bedre fysiske rammer eller styrke trivsel. Indsatser med indeklimafokus er oplagte.
Hvor stor del af projektet gives der tilskud til?
Der gives fuldt tilskud til de tilskudsberettigede udgifter. Tilskuddet bliver beregnet på baggrund af de tilskudsberettigede udgifter opgjort i projektregnskabet.
Hvor meget kan vi søge?
Der er ingen øvre grænse på nær på tilskud til indkøb af tekniske hjælpemidler på 500.000 kr. pr. ansøgning – som fx ÅBNs sensor.
Derudover får I dækket lønudgifter, revisor, konsulenttimer mv.
Hvad er der af minimumskrav til projektdeltagelse?
I projektets ansøgning skal der være underskrift fra formand og næstformand for MED-hovedudvalget som bekræftelse på, at ansøgningen til projektet er drøftet i fællesskab mellem ledelse og medarbejdere.
Projektet skal have tilskudsberettigede udgifter på minimum 4 mio. kr.
Ansøgningen skal opstille en plan for evaluering og afrapportering af projektets resultater, som skal gennemføres inden for projektets økonomiske ramme. Dette hjælper ÅBN med at udarbejde.
Kan en kommune søge flere gange?
Ja, det er der ikke noget til hinder for, så længe hver ansøgning lever op til minimumskravene, herunder mindst 4 mio. kr. i budget
Hvilket indsatsområde hører ÅBN ind under?
Sygefravær. ÅBNS indeklima-sensor skal gerne forebygge og nedbringe sygefraværet i kommuner og regioner.
Kan ét projekt indeholde flere indsatsområder?
Ja, et projekt kan godt vedrøre flere indsatsområder, hvis kommunen/regionen fx ønsker at lave nogle bredere indsatser eller forventer, at projektet gavner flere områder.
Skal vi stå for det hele selv?
Nej. ÅBN hjælper jer gerne med at udforme en solid ansøgning, der matcher puljens krav og prioriteringskriterier.
Hvor kan vi finde mere information?
Find mere information i AT ansøgningsvejledning
Vi hjælper jer hele vejen
Puljen stiller en række krav – blandt andet til dokumentation, evaluering og forankring. Hos ÅBN har vi erfaring med disse elementer og kan hjælpe jer med at udforme en strategisk stærk ansøgning.
Vi rådgiver om både indhold, metode og organisering – og vores teknologi kan være en central del af jeres løsning. Det er ikke blot et spørgsmål om at måle indeklima, men om at skabe en vedvarende forbedring, som medarbejdere og ledelse står sammen om.
Klar til at komme i gang?
Hvis I overvejer at søge puljen – eller allerede er i gang – så tag fat i os. Vi hjælper jer gerne videre og tilbyder både faglig sparring og konkret støtte til ansøgningen.
Kontakt ÅBN for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe jer med at forbedre arbejdsmiljøet og gøre brug af arbejdsmiljøpuljen.