Udfordringen med skolernes indeklima og hvordan det løses

Hvorfor er indeklimaet dårligt?

Folkeskolerne i Danmark er bygget fra før 1800-tallet til i dag. Figur 1 viser den kumulative areal-andel af skolebygningerne efter alder. Figur 1 viser også, i hvilke år de forskellige bygningsreglementer trådte i kraft. Ca. 50% af skolebygningerne blev bygget i 1960’erne og 1970’erne, og ca. 10% af bygningerne er blevet bygget efter, at der for første gang optrådte ventilationskrav til lokaler i Bygningsreglementet fra 1995, BR95.

Figur 1

Den danske regering etablerede i 2007 en kvalitetsfond på 50 mia. kr. til investeringer i perioden 2009-2018 i bl.a. borgernære serviceområder i kommunerne. Et beløb på 22 mia. kr. var reserveret de fysiske rammer i daginstitutioner, folkeskoler samt idræts- og ældreområdet. Selvom kommunerne brugte ca. 18 mia. kr. på renovering og opførelse af nye folkeskolebygninger i perioden 2007-20146, viste Masseeksperimenterne fra hhv. 2009 og 2014, at inde- klimaet i de danske folkeskoler ikke var forbedret i den mellemliggende periode.

Der er stadig udbredte problemer med indeklimaet i klasseværelserne i de danske folkeskoler. Af de parametre, der blev undersøgt i fyringssæsonen, var det luftkvaliteten, der udgjorde det største problem. I 91% af klasseværelserne oversteg koncentrationen af CO2 den anbefalede grænse på 1000 ppm i mindst én sammenhængende periode på 20 min. I gennemsnit var grænsen overskredet i 47% af tiden, eleverne var i skole i fyringssæsonen.

Hvorfor er det et stort problem?

Danske folkeskoler er blandt de skoler i verden, hvor eleverne tilbringer mest tid. En nylig opgørelse fra OECD2 viser, at kun i Australien går eleverne mere i skole end i Danmark, og at forskellen mellem antallet af timer i de to lande er marginal. Med indførelsen af den nye folkeskolereform fra 2014, har eleverne fået endnu længere dage end tidligere. De danske folkeskoleelever tilbringer i gennemsnit 10.960 timer i folkeskolen i løbet af de 10 undervisningspligtige år, hvor gennemsnittet på verdensplan ligger på 7.540 timer ifølge OECD2. Dette svarer til, at de danske folkeskole- elever tilbringer ca. 20% af deres vågne timer i skolen pr. år. Elevernes trivsel i skolen er således af større betydning nu end nogensinde før.

Hvorfor lufter vi ikke ud?

Klasselærere har en travl hverdag med mange ting der konkurrerer med udluftningen. Derfor kan det være svært at holde fokus på udluftningen i det daglige. De glemmer det simpelthen eller også sker der noget i dagligdagen, som gør at initiativerne nedprioriteres og ikke gennemføres. Flere af lærerne peger på, at det handler om at bryde vaner. Både for lærere, men også for elever. Udluftning skal jo helst være noget der ligge naturligt til en ligesom at der er kridt til tavlen og der er lys i pæren.

Flere af lærerne peger på at tid er en udfordrende faktor. Det paradoksale er, at til trods for at lærerne med skolereformen har fået mere tid med eleverne, så presses de af ambitionen om at skulle nå mere. Og her bliver initiativer, der bryder undervisningsflowet et forstyrrende element som de derfor fristes til at springe over. Man glemmer dog at et bedre indeklima også har betydning for elevernes og lærerenes præstation.

Hvis denne betydling ikke bliver præsenteret for eleverne, har de svært ved at se formålet med det: “Hvorfor må vi ikke selv bestemme om vi vil ud i frikvartererne?” “Hvorfor skal vi lufte ud? Det er jo vildt koldt.” De kan ikke mærke at det gør nogen forskel, så er det virkelig nødvendigt. Eller også glemmer de det bare – ligesom lærerne - i det daglige.

Det er altså vigtigt at indeklimaet bliver italesat sammen med eleverne, og det ikke bare er læreren der siger at det er vigtigt at åbne vinduerne. Hvis bare lærerene beder dem om at gøre det, så bliver det ikke en vane for dem. Derfor er det vigtigt at gøre indeklimaet synligt for eleverne.

Det kræver fællesskab

Undersøgelserne viser at det kræver et fælles ansvar at huske at lufte ud. Det betyder at det sjældent er nok at starte i den enkelte klasse men at det er afgørende at involvere hele skolen hvis det virkelig skal gøre en forskel.

Når det er vigtigt at lave indsatser der involverer hele skolen er det også fordi at arbejdet med at skabe et godt indeklima i mange sammenhænge rækker ud over det enkelte klasseværelse. Det handler om pausekulture, undervisningskulture, fælles regler og vaner. Noget der kræver at hele skolen er involveret – både lærere og elever.

Det skal være let

Det er svært at lave om på vaner og skabe langsigtede forandringer. Flere lærere peger på at det er helt afgørende at gøre det nemt og simpelt, hvis en bredere kreds af lærere skal i gang med at indtænke indeklimaet i deres daglige undervisningspraksis. Hvis det er meget konkret og let at gå til og det samtidig er noget der er fælles fokus på, så er chancerne for at komme i gang og få gjort det i den daglige praksis større. Mange taber pusten til indeklimaet fordi at det bliver en for ambitiøs opgave som fylder for meget i dagligdagen. Det skal være let at gå til og må ikke fylde for meget i forhold til den øvrige undervisning.

Udluftningsopgaven er så simpel at den kan gives til eleverne i klassen. Det er åndsvagt at der sidder 20-25 elever i klassen og kun en lærer, og det så er læreren der har opgaven om udluftningen. Flere af vores egne forsøg viser at indeklima-dukse kan indtænkes i den daglige klassegang hvor en enkelt eller to elever har opgaven om at lufte ud.

Det er vigtigt at involvere eleverne aktivt, hvis man for alvor ønsker at skabe indeklimaforbedringer gennem ændret adfærd. Ellers bliver initiativerne svære at fastholde. Enten fordi de møder modstand hos eleverne. Eller fordi eleverne ikke går aktivt inde i det. Det handler om at skabe synlighed om hvorfor det f.eks. er vigtigt at lufte ud i løbet af dagen og inddrage eleverne aktivt som medskaber af de initiativer der iværksættes.

En oplagt mulighed ville være at bruge indeklimamålere som et aktivt redskab til at synliggøre indeklimaproblematikker og henlede både lærere og elevers opmærksomed på hvornår CO2 niveauet overstiger de anbefalede grænser.

Målinger - Elever lufter selv ud (uden Skyen)

Målinger af indeklimaet hvor eleverne har fået ansvaret for at lufte ud, viser sig positivt i de første to uger, hvor CO2 niveauet falder med cirka en fjerdedel. I tredje uge forekommer dog en klar stigning til lidt over den gennemsnitlige førmåling hvilket må indikere at den fokus der har været på indeklimaet i starten af testen må være aftaget. Det kan skyldes at fokus er blevet overtaget af undervisning, skift af lærere eller at vanen ikke er blevet implementeret endnu. Testen påviser at eleverne og lærerne har brug for en indikator der bliver ved med at fortælle dem hvornår de skal lufte ud.

Uddrag fra Indeklima i skoler - Muligheder for adfærdsændringer i hverdagen, fra Alexandra Instituttet

Følger man grafen kan man se at der går ca . 45 minutter fra pausen er færdig til koncentrationen af Co2 er tilbage på samme niveau som før pausen begyndte .

Uddrag fra Indeklima i skoler - Muligheder for adfærdsændringer i hverdagen, fra Alexandra Instituttet

Hvem har ansvaret?

Spørgsmålet er allerede blevet stillet i landets kommuner hvor de har vægtet nedenstående interessenter på en skala fra 1-5 hvor 5 er en meget høj påvirkning. Spørgeskemaundersøgelsen peger på, at den største påvirkningskraft i forhold til at prioritere indeklima i skolerne tilfalder kommunalbestyrelsen med en vurdering på 4.5 (på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget høj påvirkning). Herefter er det mere specifikt økonomiudvalget efterfulgt af børne- og ungeudvalget, der opleves at have en stor indflydelse.

Det er altså primært kommunernes folkevalgte som helhed, der vægtes til at have den største indflydelse. De kvalitative interviews indikerer også, at borgmesteren i flere tilfælde spiller en helt afgørende rolle i forhold til at prioritere indeklima på kommunens skoler.

Projektledere kan gøre en forskel

Projektlederen på konkrete byggeprojekter vurderes også til at have en meget vigtig rolle i forhold til prioritering af indeklimaet på skolerne. Det er i de konkrete situationer, hvor der er bevilget penge, at der er en mulighed for at tænke indeklimaløsninger med ind. Og her spiller de kommunale projektledere en afgø- rende bygningsstrategisk rolle i forhold til at sikre holistiske løsninger, hvor indeklima er et blandt mange ønsker til et godt byggeri.

Påbud fra Arbejdstilsynet

Ministerier og styrelser vurderes også til at have en stor betydning. Når der spørges ind til, hvad den består af, så handler det primært om Arbejdstilsynets rolle i forhold til at overholde arbejdsmiljøet for lærerne. Kommunerne er opmærksomme ift. påbud og risikoen for at få på- lagt uforudsete udgifter samt at få dårlig omtale i offentligheden.

Vægtningen af det statslige niveau kan også henføres til bygningsreglementet, som kommunerne naturligvis skal overholde.

Hvem påvirker ansvarshaverne?

Ansvarshaverne i kommunerne bliver påvirket fra forskellige aktører som herunder er opdelt i markedet, myndigheder, forskning og civile aktører. Disse presser på følgende områder:

Læring

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er en af hovedaktørerne i forhold til at udvikle ny vi- den omkring sammenhængen mellem indeklima og læring. Ligeledes har organisationer som Børnerådet, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) og EMU – Danmarks læringsportal udarbejdet flere rapporter og undersøgelser, der viser en forbindelse mellem indeklima og læring.

Sundhed

Sundheds- og Ældreministeriet fokus i forhold til indeklima er sundhed og forebyggelse af sygdomme. Gennem Sundhedsstyrelsen arbejdes der for at fremme sundhed ved at have fokus på adfærd og faktorer, som kan virke sundhedsskadelige på kort eller lang sigt. I 2013 udgav man en såkaldt forebyggelsespakke, som fokuserede på at skabe bedre luftkvalitet og passende temperatur i undervisningslokalerne samt udarbejdelse af de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger.

Miljø

Miljø, klima og herunder også arbejdsmiljø spiller en naturlig rolle i forhold til indeklimaet i henholdsvis Energi-, Forsyning- og Klimaministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet og særligt deres respektive styrelser. Energistyrelsens fokus er på at sænke energiforbruget i bygninger. Dog med det fokus, at det ikke må have negative konsekvenser for indeklimaet.

Uddrag fra: https://issuu.com/realdania.dk/docs/indeklima-i-folkeskolerne-aktoerana