Forestil dig, at du sidder i et klasselokale eller på et kontor. For hvert åndedrag du tager, sker der en fascinererende proces: Du indånder den luft, der omgiver dig, og udånder kuldioxid (CO₂). Dette er en helt naturlig del af vores åndedræt, men i lukkede rum kan det få stor betydning for vores velbefindende og evne til at præstere.
Den naturlige balance
I den friske udeluft ligger CO₂-koncentrationen typisk omkring 400 parts per million (ppm). Dette niveau har været det naturlige udgangspunkt gennem tusinder af år, selvom det er steget lidt i moderne tid på grund af industrialiseringen. Når vi opholder os indendørs, bidrager vores udåndinger til at øge denne koncentration betydeligt.
Hvordan dannes CO₂ indendørs?
Hver gang vi ånder ud, udleder vi cirka 4% CO₂. I et lukket rum med flere mennesker stiger CO₂-niveauet derfor gradvist. Et almindeligt klasselokale med 25 elever kan opleve en stigning fra 400 ppm til over 2000 ppm i løbet af bare én lektion, hvis der ikke luftes ud. Dette sker fordi:
-
Hver person udånder cirka 20 liter CO₂ i timen ved stillesiddende aktivitet
-
Jo flere mennesker i rummet, desto hurtigere stiger koncentrationen
-
Jo mindre rummet er, desto hurtigere ophobes CO₂
-
Fysisk aktivitet øger udåndingen af CO₂ markant
CO₂ som indikator for luftkvalitet
CO₂-niveauet er ikke bare interessant i sig selv - det fungerer som en vigtig indikator for den generelle luftkvalitet indendørs. Når CO₂-niveauet stiger, er det et tegn på, at:
-
Luften ikke bliver udskiftet hurtigt nok i forhold til antallet af personer i rummet
-
Andre forureningsstoffer som partikler, bakterier og virus også kan ophobe sig
-
Der kan være behov for at forbedre ventilationen
Kroppens reaktion på forhøjet CO₂
Vores krop er sensitiv over for ændringer i CO₂-koncentrationen. Ved stigende niveauer kan vi opleve forskellige symptomer:
- Ved 1000 ppm begynder nogle mennesker at mærke lettere ubehag
- Ved 1500 ppm kan man opleve hovedpine og koncentrationsbesvær
- Over 2000 ppm oplever de fleste træthed og nedsat præstationsevne
Det interessante er, at vi ofte ikke bevidst registrerer, at CO₂-niveauet er steget. Vi vænner os gradvist til den tungere luft, men vores krop og hjerne påvirkes stadig negativt.
Den moderne udfordring
I vores bestræbelser på at spare på varmen og bygge energieffektivt har vi skabt meget tætte bygninger. Dette er godt for varmeregningen, men stiller større krav til aktiv ventilation. Især i ældre skolebygninger og kontorer kan dette være en udfordring, da de oprindeligt var designet til at "ånde" mere gennem utætheder i konstruktionen.
Måling af CO₂
For at sikre et godt indeklima er det vigtigt at kunne måle CO₂-niveauet kontinuerligt. Moderne sensorer som SKYEN kan give præcise målinger i realtid og hjælpe med at identificere, hvornår der er behov for udluftning eller øget ventilation.
Betydning for folkesundheden
Dårlig luftkvalitet med høje CO₂-niveauer er ikke kun et komfortproblem. Det har betydelige samfundsmæssige konsekvenser:
- Nedsat indlæringsevne i skoler påvirker uddannelsesniveauet
- Reduceret arbejdsevne på kontorer har økonomiske konsekvenser
- Øget sygefravær på grund af hovedpine og koncentrationsbesvær
Vejen til bedre indeklima
Forståelsen af CO₂'s rolle i indeklimaet er første skridt mod forbedring. Ved at være opmærksom på CO₂-niveauet og handle proaktivt kan vi skabe sundere inden dørs miljøer, hvor mennesker trives og præsterer bedre.
Kilder:
- Arbejdstilsynets vejledning om indeklima (AT-vejledning A.1.2)
- Danmarks Tekniske Universitet - Center for Indeklima og Energi
- Realdania - "Indeklima i skoler"
- Bygningsreglementet 2018 (BR18)
Denne artikel er udarbejdet som en del af ÅBNs vidensartikler om indeklima i Danmark, baseret på den nyeste forskning og gældende regulativer. Alle fejl eller fejlfortolkninger bedes blive oplyst til ÅBN ApS på mail hello@aabn.io