Refusionspolitik

Garanti

Garanti: Virksomheden garanterer, at produkter, reservedele og tilknyttede ydelser er fri for væsentlige fejl og mangler i design, materialer og udførelse i 12 måneder efter leveringen. For dele, der udskiftes under garanti, leveres der ingen fortsat garanti.

Undtagelser: Virksomhedens garanti omfatter ikke sliddele såsom skader og fejl eller mangler, der skyldes: (i) almindelig slitage, (ii) opbevaring, installation, brug eller vedligeholdelse i strid med Virksomhedens instruktioner eller almindelig praksis, (iii) reparation eller ændring udført af andre end Virksomheden, og (iv) andre forhold, som Virksomheden er uden ansvar for.

Meddelelse: Hvis kunden opdager en fejl eller mangel i garantiperioden, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende. Kunden skal give Virksomheden de oplysninger om en meddelt fejl eller mangel, som Virksomheden beder om.

Undersøgelse: Inden rimelig tid efter at Virksomheden har modtaget meddelelse fra kunden om en fejl eller mangel og undersøgt kravet, meddeler Virksomheden kunden, om fejlen eller manglen er omfattet af garanti. Kunden skal efter anmodning sende defekte dele til Virksomheden. Kunden bærer omkostningerne ved og risikoen for dele under transport til Virksomheden. Virksomheden bærer omkostningerne ved og risikoen for dele under transport til kunden, hvis fejlen eller manglen er omfattet af garanti.

Afhjælpning: Inden rimelig tid efter at Virksomheden har afgivet meddelelse til kunden efter Undersøgelse om, at en fejl eller mangel er omfattet af garanti, afhjælper Virksomheden fejlen eller manglen ved at: (i) udskifte eller reparere defekte dele, eller (ii) sende dele til kunden med henblik på kundens egen udskiftning eller reparation.

Ophævelse: Hvis Virksomheden undlader at afhjælpe en fejl eller mangel omfattet af garanti inden rimelig tid efter, at Virksomheden har givet meddelelse til kunden efter Undersøgelse, af årsager, som kunden er uden ansvar for, og fejlen eller manglen ikke er afhjulpet inden en rimelig frist på mindst 90 dage, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af fejlen eller manglen, uden varsel ved skriftlig meddelelse til Virksomheden. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af fejl eller mangler ved produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser end dem, der udtrykkeligt fremgår af Garanti.