Servicevilkår

 

Anvendelse

Salgs- og leveringsbetingelser (”Betingelserne”) gælder for alle aftaler om ÅBN ApSs, CVR-nummer 38664719, (”Virksomheden”) salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til erhvervskunder, og ikke privatkunder.

 

Aftalegrundlag

Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

Ændringer og tillæg: Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.

Juridisk status: Hver af parterne skal straks give medkontrahenten underretning, hvis parten ændrer status som juridisk person, tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling eller frivillig likvidation.

 

14 dages retur- og fortrydelsesret

Du har 14 dages retur- og fortrydelsesret. Inden for de 14 dage kan du meddele os, at du fortryder købet og derefter returnere varen til os.

Retur- og fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget din bestilling. Udløber fristen på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveret enkeltvis, løber retur- og fortrydelsesretten fra modtagelsen af den sidste vare.

For at gøre brug af retur- og fortrydelsesretten skal du meddele os dette senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Du kan kontakte os på tlf. 40130705 eller hello@aabn.io. Herefter vil du på mail modtage en returblanket.
Når vi har modtaget varen, tjekker vi den og tilbagebetaler det beløb, som du har betalt ved købet (inkl. leveringsomkostninger). Returvarer behandles senest 14 dage efter modtagelsen.

 

Reklamationsret

I henhold til købeloven er der til private forbrugere24 måneders reklamationsret på varer med fabrikations- og/eller materialefejl (mangler) købt på aabn.io. Vi anbefaler, at du gemmer fakturaen som garantibevis. Afhængig af den konkrete situation betyder det, at du kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen. Dette er betinget af, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadesforvoldende adfærd.

Til erhvervskunder tilbyder vi 12 måneders reklamationsret,, med samme betingelser som for private forbrugere.

Har du opdaget en mangel ved varen, skal du ifølge lovgivningen reklamere inden for ”rimelig tid”. Vi anbefaler, du reklamerer så hurtigt som muligt (senest to måneder efter fejlen blev opdaget) og giver os en detaljeret beskrivelse af fejlen. Du kan reklamere ved at sende en mail til hello@aabn.io eller ringe på tlf. 40130705. Derefter skal du sende varen retur med returlabelen, som du modtager, når du har kontaktet  os.

Bemærk: Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, der er direkte eller indirekte opstået som følge af forkert brug, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.

 

Produkter, reservedele og ydelser

Produkter: Produkter, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, er nye og overholder dansk lovgivning ved leveringen.

Ydelser: Tilknyttede ydelser, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, i forbindelse med salg og levering af produkter såsom opsætning udføres håndværksmæssigt korrekt og overholder dansk lovgivning ved leveringen.

Ansvarsbegrænsning: Produkter, og tilknyttede ydelser, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, er beregnet til visualisering af indeklima og til brug. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden i ingen tilfælde ansvarlig for tab eller skade, der kan henføres til brug til andet formål. Kunden skal skadesløsholde Virksomheden, i det omfang Virksomheden måtte ifalde ansvar for sådant tab eller skade.

 

Pris og betaling

Pris: Prisen for produkter, og tilknyttede ydelser følger Virksomhedens gældende prisliste på det tidspunkt, hvor Virksomheden bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Alle priser er eksklusive moms, og sælges til erhvervskunder.

Betaling: Kunden skal betale alle fakturaer for produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser senest netto 30 dage, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.

 

Forsinket betaling

Rente: Hvis kunden undlader at betale en faktura for produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser rettidigt af årsager, som Virksomheden er uden ansvar for, har Virksomheden ret til rente af det forfaldne beløb i henhold til gældende rentelov fra forfaldstid og til betaling sker. 

Ophævelse: Hvis kunden undlader at betale en forfalden faktura for produkter eller tilknyttede ydelser senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra Virksomheden, har Virksomheden ud over rente efter Forsinket betaling ret til at: (i) ophæve salget af de produkter, og/eller tilknyttede ydelser, som forsinkelsen vedrører, (ii) ophæve salget af produkter og/eller tilknyttede ydelser, som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling herfor, og/eller (iii) gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.

 

Tilbud og ordrebekræftelser

Tilbud: Virksomhedens tilbud er gældende i 10 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Virksomheden i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Virksomheden, medmindre Virksomheden meddeler kunden andet.

Ordrer: Kunden skal sende ordrer på produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser til Virksomheden skriftligt. En ordre skal indeholde følgende oplysninger for hvert ordret produkt, reservedel eller ydelse: (i) Ordrenummer, (ii) Varenummer, (iii) Varebeskrivelse, (iv) Mængde, (v) Pris, (vi) Betalingsbetingelser, (vii) Leveringsdato, (viii) Leveringsadresse, og (ix) Leveringsbetingelser. På åbn.dk kan kunden lægge en ordre der automatisk udfylder indholdet og sender ordren.

Ordrebekræftelser: Virksomheden tilstræber at sende bekræftelse eller afslag af en ordre på produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser til kunden skriftligt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af ordren. Bekræftelser og afslag af ordrer skal være skriftlige for at binde Virksomheden.

Ændring af ordrer: Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser uden Virksomhedens skriftlige accept.

Uoverensstemmende vilkår: Hvis Virksomhedens bekræftelse af en ordre på produkter eller tilknyttede ydelser ikke stemmer overens med kundens ordre eller Aftalegrundlaget, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til Virksomheden skriftligt senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen.

  

Ansvar

Ansvar: Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende ret med de begrænsninger, der følger af Aftalegrundlaget.

Produktansvar: Virksomheden er ansvarlig for produktansvar med hensyn til leverede produkter og reservedele, i det omfang et sådant ansvar følger af ufravigelig lovgivning. Kunden skal skadesløsholde Virksomheden, i det omfang Virksomheden måtte ifalde produktansvar herudover.

Ansvarsbegrænsning: Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan Virksomhedens ansvar over for kunden ikke pr. kalenderår samlet overstige 50 % af det salg af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser, som Virksomheden netto har faktureret til kunden i det umiddelbart foregående kalenderår. Ansvarsbegrænsningen gælder ikke, hvis Virksomheden har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Indirekte tab: Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt.

Force majeure: Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Virksomhedens kontrol, og som Virksomheden ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.

 

Immaterielle rettigheder

Ejendomsret: Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder vedrørende produkter, reservedele og tilknyttede ydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører Virksomheden.

Krænkelse: Hvis leverede produkter eller reservedele krænker tredjeparts immaterielle rettigheder, skal Virksomheden for egen regning: (i) sikre kunden ret til at fortsætte med at bruge de krænkende produkter eller reservedele, (ii) ændre de krænkende produkter eller reservedele, så de ikke længere krænker, (iii) erstatte de krænkende produkter eller reservedele med nogle, der ikke krænker, eller (iv) tilbagekøbe de krænkende produkter eller reservedele til den oprindelige nettokøbspris med fradrag af 25 % pr. år siden leveringen. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af produkters, reservedeles eller tilknyttede ydelsers krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder.

 

Fortrolighed

Videregivelse og brug: Kunden må ikke viderebringe eller bruge eller sætte andre i stand til at bruge Virksomhedens erhvervshemmeligheder eller andre oplysninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige.

Beskyttelse: Kunden må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over Virksomhedens fortrolige oplysninger som beskrevet i Fortrolighed. Kunden skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab.

Varighed: Kundens forpligtelser efter Fortrolighed gælder under parternes samhandel og uden tidsbegrænsning efter samhandlens ophør uanset årsagen til ophøret.

 

Leveringspolitik

Leveringsbetingelse: Levering sker fra Virksomhedens adresse, uanset om Virksomheden ved egne folk eller ved tredjemand, i henhold til særskilt aftale med køber bringer det solgte til køber. Levering til køber sker for købers regning og risiko.

Leveringstid: Virksomheden leverer alle solgte produkter, og tilknyttede ydelser til den tid, der fremgår af Virksomhedens ordrebekræftelse. Virksomheden har ret til at levere før den aftalte leveringstid, medmindre parterne har aftalt andet.

Undersøgelse: Kunden skal undersøge alle produkter og tilknyttede ydelser ved leveringen. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende.

 

Forsinket levering

Meddelelse: Hvis Virksomheden forventer en forsinkelse i leveringen af produkter eller tilknyttede ydelser, informerer Virksomheden kunden om det og oplyser samtidig årsagen til forsinkelsen og ny forventet leveringstid.

Ophævelse: Hvis Virksomheden undlader at levere produkter eller tilknyttede ydelser senest 10 dage efter den aftalte leveringstid af årsager, som kunden er uden ansvar for, og levering ikke sker inden en rimelig frist på mindst 30 dage, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af forsinkelsen, uden varsel ved skriftlig meddelelse til Virksomheden. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering.

 

Gældende ret og værneting

Gældende ret: Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret.

Værneting: Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samhandel, skal afgøres ved en dansk domstol.

 

Oplysninger om sælger

ÅBN ApS

CVR: 38664719

Adresse: Danneskiold-Samsøes Allé 41, 1434 København K

Telefon: 40 13 07 05

Email: hej@aabn.io