Indeklima og produktivitet – Nøglen til bedre skolehverdag

Når indeluf ten føles tung i klasserummet, mærker både elever og lærere det med det samme. At sikre et sundt indeklima i danske skoler er ikke kun et spørgsmål om komfort, men om at fremme produktivitet og trivsel blandt alle. UNESCO understreger vigtigheden af sikre og inkluderende læringsmiljøer, hvor både det fysiske og sociale klima spiller afgørende roller for motivation og indlæring. Her får du indsigt i, hvorfor forbedring af indeklima er din nøgle til et stærkere og mere engageret skolemiljø.

Indholdsfortegnelse

• Indeklima i skoler: hvad betyder det?
• Parametre for et sundt indeklima
• Indeklimaets effekt på indlæring og arbejdsevne
• Lovkrav og standarder for indeklima i skoler
• Løsninger: renovering, adfærd og teknologi
• Risici ved dårligt indeklima og hvad du bør undgå

Hovedpunkter

Indeklima i skoler: Hvad betyder det?

Indeklima i skoler handler om meget mere end bare termometret på væggen. Det omfatter den fysiske tilstand i klasserummerne – luftkvaliteten, temperaturen, fugtigheden, lysniveauet og støjniveauet – men også den psykologiske og sociale atmosfære, som præger hele skoledagen. Når du som facility manager arbejder med indeklima, arbejder du samtidig med at skabe et sikkert og sundt læringsmiljø, hvor eleverne kan trives og lærer optimalt. UNESCO understreger, at sikre læringsmiljøer er essentielle for lige adgang til uddannelse og udgør grundlaget for, at alle elever kan udvikle sig fuldt ud.

Det fysiske indeklima påvirker direkte, hvordan elever presterer dagligt. Høje CO₂-niveauer fører til træthed og nedsat koncentration. Dårlig ventilation kan spredte sygdomme hurtigt gennem klasserne, hvilket resulterer i øget fravær. Utilstrækkelig belysning anstrenger øjnene og skaber søvnighed, mens dårlig akustik gør det svært for eleverne at høre undervisningen. Alle disse faktorer påvirker ikke blot læring, men også den sociale dynamik mellem elever og mellem elever og lærere.

Men der er mere på spil. Et positivt indeklima fremmer trygge relationer og følelsesmæssigt velvære, hvor eleverne føler sig værdsat som individer. Dette udgør grundlaget for akademisk succes og personlig udvikling. Når eleverne føler sig trygge og komfortable, investerer de mere energi i at lære i stedet for at være stressede eller utilpasse. Dårligt indeklima skaber omvendt demotivation, hvilket påvirker både elever og lærere negativt og kan føre til højere sygefravær blandt personalet.

Råd fra praksis: Start med at måle de vigtigste parametre i dine klassesale – CO₂, temperatur, fugtighed og luftkvalitet – så du ved præcist, hvad du skal prioritere først. Det giver dig data at arbejde ud fra i stedet for gætværk.

Parametre for et sundt indeklima

Et sundt indeklima består af flere sammenhørende faktorer, som alle påvirker elevernes helbred og evne til at lære. Du kan ikke løse problemet ved kun at fokusere på ét område. Luftkvaliteten udgør grundlaget – høje CO₂-niveauer over 1000 ppm reducerer koncentrationen markant, mens luftbårne partikler og flygtige organiske stoffer (VOC) kan forårsage allergi og luftvejsirritationer. Temperaturregulering er ligeså vigtig; et klasserum skal holdes omkring 20-22 grader, da både kulde og varme påvirker læring negativt. Tilstrækkelig ventilation og rengøring er afgørende for at holde skadelige stoffer nede og forebygge spredning af sygdomme.

Ud over luftkvalitet og temperatur skal du også være opmærksom på belysning, støj og fugtighed. Dårlig belysning trætter øjnene og påvirker søvncyklus, mens højt støjniveau gør det svært for eleverne at høre undervisningen og vedligeholde koncentrationen. Fugtighed skal helst ligge mellem 30 og 60 procent – for tør luft irriterer slimhinder, mens høj fugtighed fremmer skimmelsvamp og dust-mider. Du bør også være på vagt over for gamle byggematerialer som asbest og PCB, især i ældre skolebygninger.

Den systematiske tilgang er vigtig her. Start med at måle de vigtigste parametre på skolens forskellige lokaliteter og få en arbej plads vurdering, som tager højde for både elever og personale. Uden målinger arbejder du kun ud fra gætværk og risikerer at bruge ressourcer på problemer, som slet ikke eksisterer, eller at overses kritiske mangler. God indeklima reducerer sygefravær og øger både trivsel og akademiske resultater – det er investering, der altid lønner sig.

Råd fra praksis: Prioriter CO₂-måling først, da det er den parameter, der oftest overstigter acceptable niveauer i danske skoler. Installer sensorer i klasserummerne og på kontorene, og etabler en rutine for at tjekke værdierne mindst dagligt.

Indeklimaets effekt på indlæring og arbejdsevne

Indeklimaet påvirker ikke bare komforten i klasserummet – det har direkte konsekvenser for, hvor godt eleverne lærer, og hvor effektivt lærerne kan undervise. Når CO₂-niveauet stiger, reduceres elevernes evne til at løse problemer og fastholde informationer. Høj temperatur gør eleverne trætte og ukoncentrerede, mens dårlig luftkvalitet øger hovedpiner og træthed. Forskning viser, at et godt skoleklima fremmer motivation og læring, mens dårligt indeklima øger stress og reducerer både læring og arbejdsglæde blandt personalet. Det handler ikke kun om følelsen af ubehag – det påvirker faktisk hjernens præstationsevne.

For lærerne er situationen lige så alvorlig. Et produktivt læringsmiljø, der inkluderer fysisk og psykologisk trivsel, forbedrer deres ydelse markant. Når lærere føler sig dårligt i det fysiske rum, bliver de stressede og menos motiverede, hvilket direkte påvirker kvaliteten af deres undervisning. Stress fra dårligt indeklima kan føre til øget sygefravær blandt personalet og højere personaleomsætning – begge faktorer, der destabiliserer skolens kontinuitet. Dårlig luft, for høj eller lav temperatur, eller for meget støj gør det svært at koncentrere sig, og efter flere timer i sådan et miljø er både elever og lærere udmattet.

Det vigtige her er at forstå, at indeklimaet ikke er en perifer faktor, som man kan ignorere. Det er en central del af skolens grundlag. Når du som facility manager investerer i bedre indeklima, investerer du direkte i akademiske resultater, mindre fravær og højere trivsel. Forbedringer kan være så simple som bedre ventilation, reduktion af støj eller justering af belysning, men effekten er målbar og betydningsfuld. Skoler, der har prioriteret indeklimaforbedringer systematisk, rapporterer konsekvent om færre sygedage og bedre elevpræstationer.

Her er en oversigt over, hvordan centrale indeklimaparametre påvirker elever og lærere:

Råd fra praksis: Dokumenter sygefraværet blandt både elever og lærere før og efter indeklimaforbedr inger. Det giver dig konkrete tal at vise til ledelsen, når du skal retfærdiggøre investeringer i bedre luftkvalitet og komfortfaktorer.

Lovkrav og standarder for indeklima i skoler

Danmark har konkrete lovkrav omkring indeklimaet i skoler, og som facility manager skal du kende disse regler for at sikre, at dine skolebygninger lever op til standarderne. Arbejdsmiljøloven og bygningsreglementet stiller krav til luftkvalitet, temperatur, fugtighed, støj og belysning i alle undervisningslokaler. Det handler ikke bare om komfort – disse krav eksisterer, fordi de beskytter både elever og personale mod sundhedsrisici. CO₂-niveauet skal for eksempel holdes under 1000 ppm i klasserummerne, temperaturen skal ligge omkring 20–22 grader, og fugtigheden bør være mellem 30 og 60 procent. Disse målinger kan dokumenteres gennem spørgeskemaer og klassificeringsmetoder, som anvendes til at evaluere indeklimaet før og efter renoveringer.

Ud over nationale regler eksisterer der internationale standarder, som Danmark gradvist integrerer i praksis. UNESCO’s Green School Quality Standard indeholder omfattende krav til ventilation, energieffektivitet, materialevalg og læringsmiljøets samlede kvalitet. Disse standarder harmonerer med FN’s bæredygtighedsmål og uddannelsesmål, og nationale myndigheder er gradvist forpligtede til at integrere dem i skolebyggeri og renovering. Det betyder, at hvis du renoverer eller bygger nyt, skal du være opmærksom på, at standarderne bliver mere stringente over tid.

Din rolle som facility manager er at sikre dokumentation og compliance med disse krav. Det betyder systematisk måling af indeklimaparametrene, løbende registrering af resultater og evne til at vise, at skolen lever op til standarderne. Hvis du ikke har denne dokumentation på plads, risikerer skolen både at blive kritiseret ved inspektioner og at misse muligheden for tilskud til renovering. Desuden kan dårligt indeklima, der ikke bringes op på niveau med lovkravene, faktisk blive grundlag for erstatningskrav fra forældre eller personale, hvis det viser sig at påvirke sundhed eller præstationer negativt.

Råd fra praksis: Kontakt din kommune eller skoleejendomsfondene og spørg, hvilke lovkrav der konkret gælder for jeres skoler, og få en oversigt over, hvilke målinger der allerede er foretaget. Start derfra i stedet for at gætte.

Løsninger: Renovering, adfærd og teknologi

Der er ikke én enkelt løsning på dårligt indeklima i skoler. Det handler om at kombinere tre indsatser, som skal arbejde sammen: fysiske forbedringer gennem renovering, bevidst adfærdsændring blandt personale og elever, samt smart teknologi til overvågning og regulering. Mange skoler tror, at de blot kan installere bedre ventilation og så er problemet løst. Men uden også at ændre adfærd omkring rengøring, åbning af vinduer og brugen af lokaler, eller uden teknologi til at måle og følge udviklingen, holder effekten ikke langt. Den bedste løsning er derfor altid tredelt.

Renovering af ventilationssystemer og isolering af bygninger er uomgørligt vigtige, især i ældre skolebygninger. Innovative skolebygninger viser, hvordan fleksibel design og naturligt lys kan forbedre både indeklimaet og undervisningsmiljøet samtidigt. Men renovering er også dyr, og det er her adfærdsændringerne kommer ind. Bedre rengøringsrutiner, hyppigere luftning af lokaler, og brug af grønne planter kan gøre stor forskel uden stor omkostning. Personalet skal have viden om, hvorfor disse små handlinger betyder noget, og de skal se konkrete resultater, før de investerer tiden.

Teknologi er det tredje ben i stolen og bliver stadig vigtigere. Løsninger som luftovervågning og filtrering kombineret med strategiske handlingsplaner gør det muligt at dokumentere problemer og målbare fremskridt. Sensorer, der måler CO₂, temperatur og fugtighed, giver dig og personalet øjeblikkelig feedback om, hvornår der skal handles. Elever kan også blive inddraget i miljøovervågningen, hvilket styrker deres bevidsthed og gør dem til aktive aktører i forbedringen. Når data fra sensorer kombineres med bedre vedligeholdelse og renovering, sker der markbare ændringer på få uger eller måneder.

Råd fra praksis: Start med at installere billige CO₂-sensorer i dine klasserum før du investerer i dyr renovering. Data fra sensorerne vil vise dig præcist, hvor problemerne er størst, så du kan prioritere ressourcerne rigtigt.

Tabellen her viser forskelle på typiske tiltag imod dårligt indeklima:

Risici ved dårligt indeklima og hvad du bør undgå

Dårligt indeklima er ikke bare en ubehagelig situation. Det er en reel sundhedsrisiko, der kan få alvorlige konsekvenser for både elever og personale. Når du negligerer indeklimaet, risikerer du at skabe miljøer, hvor sygdomme spredes hurtigt, hvor koncentrationen falder drastisk, og hvor trivsel bliver erstattet af stress og træthed. Dårligt indeklima kan bidrage til øget sygefravær, nedsat koncentration og sygdomme som astma og allergier blandt både elever og personalet. Det er ikke noget, der løser sig selv, og jo længere du venter med at handle, jo mere kostbart bliver det at reparere.

Der er flere konkrete fejl, du må undgå. Først og fremmest må du ikke ignorere fugt og skimmelsvamp i bygningerne. Skimmel kan forårsage alvorlige helbredsproblemer, især hos børn med astma eller allergier. Hvis du bemærker fugtudsivninger, mørkfarvede pletter på vægge eller loft, eller lugt af muggen luft, handler straks. Undgå også at fylde klasserummene for meget – overfyldte lokaler med dårlig ventilation forværrer problemerne markant. Manglende ventilationssystemer eller ventilation, der ikke fungerer korrekt, er en anden kritisk fejl. Du kan ikke bare åbne et vindue og håbe, at det løser problemet. Moderne skoler kræver ordentlig mekanisk ventilation for at holde luftkvaliteten på acceptabelt niveau.

En tredje risiko, som mange facility managers overser, er brugen af skadelige rengøringsmidler og forurenende materialer i bygningerne. Stærkt lugtende kemikalier kan påvirke luftkvaliteten og påvirke især børnenes sundhed negativt. Vælg miljøvenlige og lavemitterande produkter. Desuden må du undgå at udsætte elever og personale for længere perioder i lokaler uden dagslys eller med dårlig belysning – det påvirker både trivsel og læring. Endelig skal du være opmærksom på, at dårligt indeklima ikke løses ved at vente eller håbe det bliver bedre. Skoler uden sikkerhed mod forurening eller med manglende vedligeholdelse riskerer både helbredsproblemer og juridiske konsekvenser, hvis nogen bliver syg eller kommer til skade.

Råd fra praksis: Lav en årlig inspektionscheckliste, hvor du systematisk tjekker for fugt, skimmel, ventilationsfunktion og belysning i hver eneste lokale. Dokumenter finjustering og mangler, så du har papirstierne, hvis der senere opstår spørgsmål.

Skab en bedre skolehverdag med præcis indeklimamåling

Det er tydeligt at et dårligt indeklima direkte påvirker både elevernes læring og lærernes trivsel. De udfordringer der nævnes som høje CO₂-niveauer dårlig ventilation og utilstrækkelig belysning kan hurtigt føre til træthed koncentrationsbesvær og øget fravær. Derfor er det afgørende at du som facility manager får styr på de rigtige parametre og får dokumenteret indeklimaets tilstand med pålidelige måleinstrumenter.

Med løsninger fra aabn.io får du adgang til avancerede sensorer designet til skoler og institutioner der ønsker en nem og effektiv måde at monitorere luftkvalitet temperatur fugtighed støj og belysning på. Når du kan følge udviklingen i realtid kan du fokusere indsatsen hvor det gør størst forskel samtidig med at du lever op til lovkrav og standarder.

Vil du sikre bedre læringsmiljø og mere produktivitet fra dag ét så tag et kig på vores skyen sensor kit og få en skræddersyet løsning til din skole. Læs mere om hvordan smart teknologi støtter indeklimaforbedringer i praksis og kom i gang med at skabe sundhed og trivsel allerede i dag.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er indikatoren for et dårligt indeklima i skoler?

Et dårligt indeklima kan indikere sig selv med høje CO₂-niveauer over 1000 ppm, utilstrækkelig ventilation, dårlig belysning, høj fugtighed, og støj, der forstyrrer undervisningen.

Hvordan påvirker indeklimaet elevernes læring?

Indeklimaet påvirker elevernes læring direkte ved at reducere koncentrationen og øge træthed, især ved høje CO₂-niveauer og utilstrækkelig belysning.

Hvilke tiltag kan forbedre indeklimaet i skoler?

For at forbedre indeklimaet i skolerne kan man fokusere på ventilation, belysning, rengøring og adfærdsændringer som hyppigere luftning af lokalerne og brugen af planter.

Hvilke lovkrav findes der for indeklimaet i skoler?

I Danmark kræver lovgivningen, at indeklimaet i skolerne skal opretholde bestemte standarder for luftkvalitet, temperatur, fugtighed, støj og belysning for at beskytte både elever og personale.

Anbefaling

• Rapport: Luftkvalitetmåleres betydning for sygefravær i skoler og – ÅBN
• Indeklima i skoler og kontorer: Tendenser 2022–2025 i Europa – ÅBN
• Indeklima guide for kommuner: Effektiv luftkvalitet i bygninger – ÅBN
• Indeklima guide for kommuner: Effektiv luftkvalitet i bygninger – ÅBN
• Thy-Mors Energi Skoleunivers | Sjov undervisning i grøn omstilling