Støjgrænser og beregning af støj

Støjgrænser og beregning af støj: Hvor mange decibel er støjende?

Støj er en usynlig, men allestedsnærværende faktor i vores hverdag. Den kan komme snigende som en summen fra en motorvej i det fjerne eller brage ind som en pludselig sirene. Men hvornår bliver støj egentlig et problem? Hvor mange decibel er støjende – og hvad betyder det for vores sundhed, trivsel og arbejdsmiljø?

I denne artikel dykker vi ned i, hvordan støj måles, hvilke grænseværdier der gælder i Danmark, og hvordan du som fagperson eller forælder kan forstå og handle på støj i dine omgivelser. Vi ser også på, hvordan teknologi fra ÅBN kan hjælpe med at gøre støj og indeklima synligt og håndterbart – for både mennesker og miljø.

Hvad er decibel – og hvordan måles støj?

Støj måles i decibel (dB), som er en logaritmisk skala. Det betyder, at en stigning på 10 dB svarer til en fordobling af den oplevede lydstyrke. En lyd på 60 dB føles altså dobbelt så høj som en lyd på 50 dB. Det gør det ekstra vigtigt at forstå, hvor på skalaen en given lyd befinder sig.

Her er nogle eksempler på typiske lydniveauer:

• 30 dB – hvisken i et stille rum
• 50 dB – almindelig samtale
• 60 dB – støvsuger eller tæt trafik
• 70 dB – travl gade eller støjende kontor
• 85 dB – græsslåmaskine eller tæt på en motorvej

Men hvor går grænsen for, hvornår støj bliver generende – eller ligefrem sundhedsskadelig?

Hvornår er støj støjende? De danske grænseværdier

Ifølge Vejdirektoratets Støjhandlingsplan 2024-2029 er den vejledende grænseværdi for vejstøj ved boliger 58 dB. Overstiger støjen dette niveau, betragtes boligen som støjbelastet. Ved 68 dB eller højere taler man om stærkt støjbelastede boliger.

Disse grænser er ikke tilfældige. De er baseret på forskning og vurderinger fra blandt andet Sundhedsstyrelsen, som peger på, at støj over 58 dB kan have negative sundhedseffekter – herunder søvnforstyrrelser, stress og øget risiko for hjertekarsygdomme.

Støjgrænserne gælder især for trafikstøj, men også støj fra virksomheder, jernbaner, fly og vindmøller vurderes ud fra lignende principper. I Høje-Taastrup Kommunes Støjhandlingsplan 2025 fremgår det desuden, at støj om natten over 50 dB kan være særligt problematisk, selvom der ikke findes en officiel national grænse for nattestøj.

Støj i tal: Hvor mange er ramt?

Ifølge Miljøstyrelsens kortlægning er hele 723.000 boliger i Danmark udsat for vejstøj over 58 dB. Af disse er ca. 141.000 boliger stærkt støjbelastede med niveauer på 68 dB eller mere. Det svarer til, at næsten hver femte dansker bor i et støjbelastet område.

Støj er altså ikke kun et byfænomen – det er en landsdækkende udfordring, der kræver opmærksomhed og handling.

Støjens konsekvenser: Mere end bare irritation

Støj er ikke bare en gene – det er en usynlig gæst, der kan påvirke både vores fysiske og mentale helbred. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan langvarig eksponering for støj føre til:

• Forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme
• Søvnforstyrrelser og træthed
• Stress og nedsat koncentration
• Indlæringsproblemer hos børn

For børn i skoler og daginstitutioner kan støj være særligt skadelig. Det påvirker deres evne til at lære, koncentrere sig og føle sig trygge. Derfor er det afgørende at skabe støjbevidste miljøer – både i det offentlige og private.

Hvordan beregnes støj – og hvordan kan man måle den?

Støj beregnes typisk som et gennemsnit over tid, ofte kaldet Lden (day-evening-night level), som vægter støj højere om aftenen og natten. Det giver et mere retvisende billede af den samlede støjbelastning.

Men i praksis kan det være svært at forholde sig til gennemsnitstal. Derfor er det vigtigt at kunne måle og visualisere støj i realtid – og her kommer teknologi som ÅBNs Skyen ind i billedet.

Visualisering af støj og indeklima med ÅBN

Hos ÅBN arbejder vi for at gøre indeklimaet lige så forståeligt som vejrudsigten. Vores intuitive sensorer og dashboards gør det muligt at se, hvordan støj, CO₂ og temperatur udvikler sig i realtid. Det giver både facility managers, skoleledere og forældre et konkret værktøj til at handle på problemer – før de vokser sig store.

Forestil dig en skoleklasse, hvor læreren kan se, at støjniveauet overstiger 65 dB. Med et blik på skærmen kan man tage en pause, ændre adfærd eller justere omgivelserne. Det er ikke bare teknologi – det er en ny måde at forstå og forbedre vores hverdag på.

Læs mere om, hvordan vi arbejder med adfærdsændring og dokumentation i praksis.

Hvad kan du gøre, hvis du oplever støjgener?

Uanset om du er forælder, kommunal medarbejder eller facility manager, er der flere skridt, du kan tage:

1. Identificér kilden: Er det trafik, ventilation, maskiner eller menneskelig aktivitet?
2. Mål støjen: Brug en decibelmåler eller kontakt en professionel for en støjvurdering.
3. Dokumentér over tid: Notér tidspunkter, varighed og påvirkning – især hvis det handler om børn eller sårbare grupper.
4. Tag kontakt: Kommuner og boligforeninger har ofte støjhandlingsplaner og kan hjælpe med løsninger.
5. Brug teknologi: Med løsninger som ÅBN Inside kan du få overblik over støj og indeklima i dine bygninger – og handle proaktivt.

Støj og bæredygtighed – to sider af samme sag

Støj er ikke kun et spørgsmål om komfort – det er også en del af den bæredygtige dagsorden. Et godt akustisk miljø fremmer trivsel, læring og produktivitet. Det reducerer behovet for medicin, sygedage og energiforbrug til ventilation og køling