Er du klar til de nye EU krav om måling og kontrol af indeklimaet?

Er du klar til de nye EU-krav om måling og kontrol af indeklimaet?

Forestil dig, at du træder ind i et klasselokale, hvor luften føles tung, og hovedpinen sniger sig ind allerede efter første time. Eller et kontor, hvor koncentrationen daler i takt med, at CO₂-niveauet stiger. Det er ikke bare ubehageligt – det er sundhedsskadeligt. Derfor er der i dag stigende fokus på måling og kontrol af indeklimaet i hele EU – og Danmark er ingen undtagelse.

Men er der specifikke krav til måling og kontrol af indeklimaet i EU? Svaret er ja – og de bliver stadig mere relevante for både offentlige og private aktører. I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste krav, hvad de betyder for dig, og hvordan du kan handle på dem. For indeklimaet er ikke bare en teknisk detalje – det er fundamentet for sundhed, trivsel og læring.

Indeklima: Den usynlige faktor med stor betydning

Indeklimaet er som en usynlig gæst i vores hverdag. Vi ser det ikke, men vi mærker det – på kroppen, i hovedet og i vores præstationer. Dårligt indeklima kan føre til træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær og i værste fald langvarige helbredsproblemer. Ifølge Sundhedsstyrelsen estimeres det, at forurening i indeklimaet hvert år koster Danmark op mod 22.000 sunde leveår. Det er ikke småting.

Derfor er det ikke overraskende, at EU og Danmark har skærpet kravene til, hvordan vi måler og kontrollerer indeklimaet – især i bygninger, hvor vi opholder os mange timer dagligt, som skoler, kontorer og institutioner.

Hvad siger lovgivningen? En ramme af EU-direktiver og danske regler

Der findes ikke ét samlet EU-direktiv, der dikterer præcis, hvordan indeklima skal måles i alle bygninger. I stedet er der tale om en kombination af EU-direktiver, nationale love og tekniske standarder, der tilsammen danner en stærk ramme for måling og kontrol.

Bygningsreglementet og EU-direktiver

I Danmark er det Bygningsreglementet, der fastsætter kravene til indeklima i nybyggeri og renoveringer. Reglementet bygger blandt andet på EU-direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne. Det betyder, at bygninger skal opføres og renoveres, så de understøtter et sundt og sikkert indeklima – både hvad angår luftkvalitet, temperatur og fugt.

Arbejdspladser og skoler: Særlige krav

På arbejdspladser er det Arbejdstilsynet, der stiller krav til ventilation, luftkvalitet og støj. Det handler om at beskytte medarbejdernes sundhed og sikre et produktivt arbejdsmiljø. I skoler er der kommunal handlepligt, hvis indeklimaet er utilfredsstillende – og det er det desværre ofte. Undersøgelser viser, at CO₂-niveauet i mange klasselokaler overskrider grænseværdierne, og at støjniveauet er for højt.

Derfor er der i dag krav om løbende måling og dokumentation af indeklimaet i skoler, herunder CO₂, temperatur, lys og støj. Det er ikke nok at installere et ventilationsanlæg – det skal også virke i praksis og dokumenteres.

Hvilke parametre skal måles?

Selvom der ikke findes ét fælles EU-krav for, hvordan indeklima skal måles, er der bred enighed om, hvilke parametre der er centrale:

• CO₂-niveau: En indikator for luftkvalitet og ventilation. Høje niveauer påvirker koncentration og velvære.
• Temperatur: Komfort og energiforbrug hænger tæt sammen med temperaturen i rummet.
• Luftfugtighed: For høj eller lav luftfugtighed kan føre til skimmelsvamp eller tørre slimhinder.
• Støjniveau: Især vigtigt i skoler og kontorer, hvor støj påvirker indlæring og produktivitet.
• Partikler og kemikalier: Forurening fra byggematerialer og møbler kan påvirke helbredet.

Disse parametre kan måles både før og efter renovering, og de bør overvåges løbende for at sikre et sundt indeklima over tid.

Hvordan kan man måle og dokumentere indeklimaet i praksis?

Det er her, teknologi og data kommer ind i billedet. Hos ÅBN har vi udviklet intuitive løsninger, der gør det nemt at visualisere og forstå indeklimaet – nærmest som en vejrudsigt for luften indendørs. Vores sensorer måler centrale parametre som CO₂, temperatur og støj, og præsenterer dataen i et brugervenligt dashboard, der kan tilgås af både teknikere, ledere og brugere.

Det handler ikke kun om at måle – men om at handle på dataen. Derfor tilbyder vi også værktøjer til adfærdsændring og dokumentation, så både børn, lærere og medarbejdere kan tage ejerskab over indeklimaet. Når man forstår, hvad der sker i luften omkring én, bliver det lettere at åbne vinduet, justere ventilationen eller ændre adfærd.

Hvem har ansvaret?

Det korte svar: Alle. Men i praksis er det ofte kommuner, facility managers, skoleledere og arbejdsgivere, der har det formelle ansvar for at sikre et sundt indeklima. Forældre og medarbejdere spiller også en vigtig rolle som opmærksomme medspillere, der kan stille krav og efterspørge dokumentation.

Med de nye krav og forventninger fra EU og nationale myndigheder er det ikke længere nok at håbe på, at indeklimaet er godt. Det skal måles, dokumenteres og forbedres – løbende.

Indeklima som en del af den grønne omstilling

Indeklima handler ikke kun om sundhed – det er også en del af den bæredygtige omstilling. Når vi optimerer ventilation og temperaturstyring, reducerer vi energiforbruget og CO₂-udledningen. Det er en win-win for både mennesker og planeten.

EU’s fokus på bygningers energimæssige ydeevne er derfor ikke kun et spørgsmål om isolering og varmepumper – men også om, hvordan vi skaber sunde og effektive indeklimaer. Det er her, ÅBNs løsninger gør en forskel: Ved at kombinere teknologi, data og adfærdsdesign skaber vi en ny standard for, hvordan vi forstår og forbedrer luften omkring os.

Sådan kommer du i gang

Hvis du er ansvarlig for en skole, en institution eller en arbejdsplads, er det nu, du skal tage stilling: Er jeres indeklima dokumenteret? Bliver det målt løbende? Og har I en plan for at forbedre det?

Hos ÅBN hjælper vi med alt fra teknisk dokumentation