Støj er en usynlig, men ikke uhørlig trussel på mange danske arbejdspladser. Det påvirker koncentration, trivsel og i værste fald helbredet. Men hvor går grænsen egentlig? Hvornår bliver støj et problem – og hvad siger lovgivningen?
I denne artikel dykker vi ned i de officielle grænseværdier for støj på arbejdspladsen i Danmark, og giver dig indsigt i, hvordan du som leder, facility manager eller forælder kan sikre et sundt og produktivt arbejdsmiljø. Vi ser også på, hvordan moderne teknologi – som ÅBNs indeklimaløsninger – kan hjælpe med at visualisere og forstå støj, så det bliver lettere at handle på.
Støj er ikke kun generende – det er også sundhedsskadeligt. Ifølge Arbejdstilsynet kan for meget støj føre til stress, koncentrationsbesvær og høreskader. Det gælder især i miljøer, hvor der arbejdes med maskiner, mange mennesker eller i lokaler med dårlig akustik.
Støj påvirker ikke kun dem, der arbejder med høj lyd dagligt. Selv moderate støjniveauer kan påvirke mentale præstationer og trivsel. Det gælder især i kontorer, skoler og institutioner, hvor fokus og ro er afgørende.
I Danmark er der klare grænser for, hvor meget støj man må udsættes for på arbejdspladsen – og hvordan man skal håndtere det. Ifølge lovgivningen gælder følgende hovedregler:
Ingen må udsættes for en vedvarende støjbelastning over 85 dB(A) uden høreværn. Det gælder som dagligt gennemsnit over en 8-timers arbejdsdag. Hvis støjen er mere intens, skal eksponeringstiden reduceres:
For impulser – altså pludselige og kraftige lyde – gælder en grænse på 137 dB(C).
Allerede fra 80 dB(A) skal der stilles høreværn til rådighed for medarbejderne. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at dette sker rettidigt og korrekt.
Arbejdstilsynet fastslår, at støjniveauet skal holdes så lavt som muligt – i forhold til den tekniske udvikling. Det betyder, at man løbende skal vurdere, om nye løsninger kan reducere støj, fx ved bedre indretning, støjdæmpende materialer eller teknologiske hjælpemidler.
Det er ikke nok at måle decibel. Rummets akustik spiller også en stor rolle. Ifølge reglerne skal efterklangstiden tilpasses rummets funktion:
Lang efterklangstid betyder, at lyden kastes rundt i rummet og skaber støjende miljøer, selv ved lave lydniveauer. Derfor er materialevalg og rumdesign afgørende.
I kontormiljøer anbefales et støjniveau på 45-50 dB(A), da almindelig samtale ligger på 55-60 dB(A). Ved koncentrationskrævende arbejde bør man sigte mod 35-45 dB(A). Her kan selv små forstyrrelser – som tastaturklik eller telefonsamtaler – påvirke produktiviteten.
Her anbefales også 45-50 dB(A), da medarbejdere ofte skal kunne høre kunder og samtidig være opmærksomme. Musik må ikke overstige 85 dB(A), og bør tilpasses rummets størrelse og akustik.
Her gælder den generelle grænse på 85 dB(A), men det anbefales at adskille støjende og ikke-støjende aktiviteter, hvor det er muligt. Det kan fx ske via rumopdeling, støjskærme eller arbejdsplanlægning.
Støjniveau måles i decibel (dB), ofte med vægtningen dB(A), som tilpasses menneskets hørelse. Målingerne kan foretages med støjmålere, men det er vigtigt at tage højde for både varighed og kontekst. Et kortvarigt højt niveau kan være acceptabelt, mens vedvarende støj er mere skadelig.
Hos ÅBN mener vi, at støj – ligesom temperatur, CO₂ og luftfugtighed – bør være noget, vi alle kan følge med i. Derfor har vi udviklet Skýen, en sensorløsning der visualiserer indeklima – herunder støj – i realtid. Det gør det nemt at se, hvornår niveauerne er for høje, og hvor man kan sætte ind.
Der er mange måder at mindske støj – både teknisk og adfærdsmæssigt. Her er nogle af de mest effektive:
Støj påvirker ikke kun ørene. Det kan også føre til:
Derfor er det ikke kun et spørgsmål om regler – men om ansvar. Et ansvar for at skabe su
Sie haben weiterhin Interesse an Informationen zu Ihrem Raumklima? Finden Sie unten ähnliche Artikel oder entdecken Sie hier unser gesamtes Raumklima-Universum:
