Sådan forebygget du højt CO2-niveau i skolen

Sådan forebygger du højt CO₂-niveau i skolen

CO₂ i klasseværelset er ikke bare et spørgsmål om luftkvalitet – det handler om børns trivsel, indlæring og sundhed. Når vi taler om at forebygge CO₂ i skolen, taler vi i virkeligheden om at skabe trygge og bæredygtige læringsmiljøer, hvor både elever og lærere kan trække vejret frit – bogstaveligt talt.

I denne artikel guider vi dig gennem, hvorfor højt CO₂-niveau er et problem i danske skoler, hvordan det hænger sammen med kommunernes klimamål, og hvad du som beslutningstager, facility manager eller forælder kan gøre for at bidrage til løsninger, der både er teknologiske, bæredygtige og menneskelige.

Hvorfor er højt CO₂-niveau et problem i skolen?

Forestil dig et klasselokale en mandag formiddag. 25 elever og én lærer har siddet i rummet i halvanden time. Vinduerne er lukkede, og ventilationen halter. Resultatet? CO₂-niveauet stiger, og luften bliver tung og træg. Det påvirker koncentrationen, energien og i sidste ende læringen.

Ifølge CONCITO er indeklimaet i skoler en vigtig brik i kommunernes klimaindsats, og der er en voksende erkendelse af, at CO₂ ikke bare er noget, der skal reduceres globalt – det skal også håndteres lokalt, helt ned på klasseværelsesniveau.

CO₂ og indlæring hænger sammen

Studier har vist, at høje niveauer af CO₂ kan føre til træthed, hovedpine og nedsat kognitiv funktion. Det betyder, at elevernes evne til at lære og præstere falder, når luftkvaliteten er dårlig. Og det rammer ikke kun børnene – lærerne lider under samme forhold.

Derfor er det ikke bare et spørgsmål om komfort – det er et spørgsmål om læringsmiljø og sundhed. Ved at forebygge CO₂ i skolen skaber vi bedre forudsætninger for både trivsel og faglig udvikling.

Forebyggelse af CO₂ i skolen – en del af kommunernes klimamål

Mange danske kommuner har meldt sig ind i DK2020-netværket og arbejder målrettet mod en 70 % CO₂-reduktion inden 2030. Flere kommuner går endda skridtet videre og sigter mod klimaneutralitet allerede i 2030-2045. Skolerne spiller en vigtig rolle i denne omstilling.

Ifølge KL anbefales det, at kommuner prioriterer partnerskaber og testzoner, hvor CO₂-reducerende løsninger kan prøves af i praksis – eksempelvis i skoler og daginstitutioner. Det gør det muligt at koble teknologi, adfærdsændring og energirenovering til konkrete resultater.

Skolen som testzone for grøn innovation

Skoler er oplagte testzoner for grønne løsninger. De er offentlige bygninger med mange brugere, og de har et stort potentiale for at reducere energiforbrug og CO₂-udledning. Det kan ske gennem energirenovering, intelligent styring af varme og ventilation, samt ved at inddrage elever og personale i en fælles indsats for bedre indeklima.

Ved at etablere partnerskaber mellem kommuner og virksomheder, kan der skabes innovative løsninger, som kan skaleres til andre institutioner. Det er her, ÅBNs teknologi kommer ind i billedet.

Hvordan kan teknologi hjælpe med at forebygge CO₂ i skolen?

Hos ÅBN arbejder vi for at gøre indeklimaet lige så forståeligt som vejrudsigten. Med vores intuitive sensorer og dashboards bliver det muligt at visualisere CO₂-niveauer i realtid – og handle på dem.

Et konkret eksempel er Skyen – en sensor, der måler CO₂, temperatur, luftfugtighed og støj. Skyen er udviklet til skoler og institutioner og gør det let for både lærere og elever at forstå, hvornår det er tid til at lufte ud, skrue ned for varmen eller ændre adfærd.

Data, der gør en forskel

Når man kan se CO₂-niveauet stige, skaber det en direkte forbindelse mellem adfærd og indeklima. Det bliver lettere at tage ansvar – og lettere at dokumentere forbedringer. Mange skoler bruger allerede ÅBNs løsninger som en del af deres bæredygtighedsstrategi og til at engagere eleverne i klimaindsatsen.

Læs mere om hvordan data og adfærdsændring hænger sammen i vores dokumentation om adfærdsændring.

Kommunale tiltag: Fra energirenovering til fjernvarme

Forebyggelse af CO₂ i skoler handler ikke kun om sensorer og adfærd. Det handler også om den fysiske bygning og de systemer, der holder den i gang. Mange kommuner arbejder allerede med:

Udskiftning af vinduer og isolering
Installation af solceller
Optimering af varme- og elforbrug
Overgang til fjernvarme og fjernkøling baseret på vedvarende energi

I København har man eksempelvis investeret massivt i fjernvarme, som baseres på biomasse og affaldsforbrænding – en løsning, der reducerer CO₂-udledningen markant sammenlignet med olie og gas (kilde).

Økonomiske og miljømæssige gevinster

Energirenovering og grøn varme er ikke kun godt for klimaet – det er også godt for budgettet. Mange kommuner oplever, at investeringer i energiforbedringer betaler sig hjem over tid gennem lavere driftsomkostninger. Samtidig forbedres indeklimaet, hvilket kan reducere sygefravær og øge trivsel.

Adfærd er en del af løsningen

Selv de bedste teknologiske løsninger giver kun resultater, hvis de bruges rigtigt. Derfor er det afgørende at engagere både lærere, elever og teknisk personale i arbejdet med at forbedre indeklimaet.

ÅBNs løsninger er designet til at være intuitive og pædagogiske. Når man kan se CO₂-niveauet i realtid, bliver det en del af hverdagen at handle på det. Det handler ikke om at pege fingre – det handler om at skabe fælles forståelse og handlekraft.

Læs mere om hvordan vores løsninger understøtter adfærdsændring og læring her.