SKYEN er designet til at være så enkel som muligt at bruge. Enheden sender automatisk data om indeklimaet via sit indbyggede SIM-kort, så du kan følge udviklingen i dashboardet uden installation eller netværksopsætning.
I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at tjekke eller udskifte SIM-kortet. Det kan for eksempel være hvis enheden ikke længere sender data, eller hvis SIM-kortet skal udskiftes til et nyt.
Heldigvis tager processen kun få minutter.
Det skal du bruge
Før du går i gang, skal du have:
- Det nye SIM-kort (nano-SIM)
-
Adgang til SKYEN-enheden
Hele processen tager typisk under 5 minutter.
1. Afbryd strømmen
Start med at tage SKYEN ud af stikkontakten.
Det er vigtigt, at enheden ikke har strøm, mens du åbner den, så elektronikken ikke påvirkes.
2. Åbn enheden
Vend SKYEN om, så forsiden vender mod dig.
ÅBN sensoren ved at trykke på forsiden imens du trækker den yderste hvide skal imod dig og dermed åbner sensoren.
3. Find SIM-kortet
SIM-kortet sidder i en lille SIM-holder på printkortet.
Holderen er typisk placeret tæt på modemmet og kan genkendes på den lille metalholder til nano-SIM.
4. Tag SIM-kortet ud
Skub SIM-holderen forsigtigt, og tag SIM-kortet ud.
Vær opmærksom på, hvordan SIM-kortet vender, så det nye kan sættes korrekt i.
5. Indsæt det nye SIM-kort
Sæt det nye nano-SIM i holderen i samme orientering som det gamle.
Sørg for, at:
-
kortet ligger helt fladt
-
det sidder korrekt i holderen
Luk derefter SIM-holderen igen.
6. Luk enheden
Sæt forpladen på igen og skub den hvide kan omkring SKYEN så den lukker helt med et "klik"
Sørg for, at kabinettet er lukket ordentligt, så sensoren fortsat er beskyttet.
7. Tænd SKYEN igen
Sæt SKYEN tilbage i stikkontakten.
Enheden starter nu op og forsøger automatisk at forbinde til mobilnetværket.
Efter kort tid vil sensoren begynde at sende data igen.
8. Tjek at data kommer frem
Du kan verificere forbindelsen ved at:
-
åbne SKYEN-dashboardet
-
scanne QR-koden på enheden
-
eller tjekke at nye målinger begynder at komme ind
Hvis der går lidt tid før data vises, er det normalt – sensoren kan bruge et par minutter på at etablere forbindelse til netværket.
Hvis SKYEN stadig ikke sender data
Hvis sensoren stadig ikke er online efter SIM-skiftet, kan det skyldes:
-
manglende netværksdækning
-
forkert SIM-kort
-
en enhed der skal genstartes igen
I så fald er du altid velkommen til at kontakte ÅBN support i chat eller via hello@aabn.io



