Det begynder for alvor at blive koldt, og temperaturerne daler både indendørs og udendørs. Det betyder dog ikke, at udluftningen bliver overflødig! Her er 10 gode råd til at holde fokus på udluftningen i løbet af vinteren.
Du har læst et sted, at det er sundt at lufte ud, og gør det derfor en gang imellem, men ved du egentlig hvorfor? Indeklima og udluftning er en god ting, men det er vigtigt at forstå hvorfor, før man kan begynde at gøre noget ved det.
Lufter man ud for længe, bliver rummet og væggene kolde, hvilket vil øge energiforbruget til opvarmningen efterfølgende. Lufter man ud for lidt, bliver luften fugtig og fyldt med CO2, som også kræver mere energi at lufte ud. Der skal altså være en god balance for udluftningen, før at det giver mening.
1. Hvornår skal der luftes ud?
Hvis du har svært ved at få luftet ud i løbet af dagen, kan du i starten gøre det i forbindelse med, at du står op og går i seng. Så sørger du for, at hjemmet er udluftet inden du starter dagen, og inden du lægger dig til at sove.
2. Gør det flere gange – Du har mange andre vaner som f.eks. at bande
For mange er det en ”dårlig” vane at bande i løbet af dagen. Gør udluftningen til en vane, som måske også er sjov. Erstat bandekassen med et åbent vindue hver gang der er en, som får sagt et bandeord.
3. Gør det ikke for længe
Sørg for, at der kun luftes ud i 5-10 minutter ad gangen og specielt i løbet af vinteren. Luften skal skiftes ud, men boligen skal ikke køles så meget ned, at det kræver yderligere energi at varme den op igen. (Energistyrelsen, 2022)
4. Bare 1 vindue eller dør er godt at åbne – Men har du flere, kan du skabe et gennemtræk, som udskifter luften ordentligt
Der er ingen regler for udluftning, og al udluftning er god udluftning. Udluftningen går dog hurtigere og er mere effektiv, hvis du har mulighed for at skabe et gennemtræk. På den måde er du også sikker på, at luften skiftes ud.
5. Støv af
Sørg generelt for at have en ren bolig. Støv kan være en stor grund til, at indeklimaet føles tungt.
6. Luft værelser ud inden børnene skal puttes
Som nævnt før er det at foretrække, at have ren luft i boligen i løbet af hele dagen. Men glemmer du det i løbet af dagen, kan du med fordel prioritere at huske udluftningen lige inden sengetid.
7. Lad døre stå på klem i løbet af natten
Altså ind til rummene i huset, og ikke dørene til udendørs. Sørg så vidt muligt ikke at lukke luft cirkulationen ind til et værelse, da CO2 niveauet stiger meget og hurtigt i et rum med en sovende person.
8. Lad ikke noget tørre indendørs – og hvis du gør. så luft jævnligt ud både imens og efter
Hvis du har muligheden for at tørre tøjet udendørs, i et tørrerum eller i et bryggers, vil vi anbefale at gøre dette. Vådt tøj afgiver meget fugt, og kan hurtigt få indeklimaet til at føles tungt, fugtigt og indelukket.
9. Stearinlys er super hyggeligt – og super dårligt for indeklimaet. Erstat dem med elektriske lys
Stearinlys er super hyggelige - specielt i løbet af den mørke vinter. De udgiver dog virkelig mange partikler og sod, og forringer derfor indeklimaet hurtigt. Vi anbefaler derfor at erstatte med et elektrisk stearinlys, eller lufte jævnligt ud, når der er levende lys tændt.
10. Mærk efter – Lys, lugt, fugt, pletter på væggene?
Hvis du i 30 sekunder lægger mærke til luften i din bolig, vil du hurtigt kunne fornemme, om der er meget varmt/koldt/fugtigt/tørt osv. Er der pletter på væggen, eller fugt i ruderne? Føles dit hoved tungt i løbet af dagen, og bliver du hurtigt ukoncentreret? Alle disse ting kan skyldes et dårligt indeklima, som hurtigt optimeres ved en god udluftning i løbet af dagen.
Bonus tip: Gør dig klogere. Opsøg viden omkring emnet, hvis du er i tvivl. Der er mange gode sider, som har gode tips og råd til netop dette problem, om det så er i hjemmet, på kontoret eller et helt tredje sted. (SparEnergi, 2022)
Hos ÅBN vil vi naturligvis anbefale at tænke indeklimaet som en adfærdsændring. Dette kan man bl.a. gøre med SKYEN, som vil give en visualisering af luftens kvalitet. Generelt er en CO2-indikator et godt hjælpemiddel, lige meget om du er på kontoret, i klasselokalet eller i hjemmet. På den måde kan du få en indikation på luftens kvalitet, som normalvis er usynlig.