Indeklimaet i skoler og kontorer er kommet i fokus i de seneste år, særligt efter COVID-19-pandemien. Et godt indeklima er afgørende for både sundhed, indlæring og produktivitet. I perioden 2022–2025 har Europa oplevet en række nye tendenser inden for måling og forbedring af indeklimaet. Nedenfor gennemgås de vigtigste trends og udviklinger inden for tre hovedområder: brugen af IoT-enheder til at måle indeklima, forbedring af indeklima gennem adfærdsændringer samt teknologiske løsninger til et sundere indeklima. Der gives eksempler på initiativer og projekter med særligt fokus på skolesektoren, og der perspektiveres mod fremtidige udviklingsmuligheder.
En markant tendens siden 2022 er den udbredte anvendelse af IoT-baserede sensorer til at overvåge indeklima i realtid. I skoler over hele Europa installeres nu CO₂-målere og andre indeklimasensorer, som giver lærere og elever indsigt i luftkvaliteten. Disse sensorer måler typisk CO₂-niveau, temperatur, luftfugtighed og ofte også støjniveau og lysforhold samtidig. Data sendes trådløst (fx via WiFi eller LoRaWAN) til skyen eller lokale dashboard, hvor de visualiseres for brugerne. Formålet er at identificere dårligt indeklima tidligt og understøtte hurtige tiltag – eksempelvis at lufte ud, hvis CO₂-niveauet bliver for højt.
Flere lande har iværksat nationale initiativer for at udrulle IoT-indeklimaovervågning i skoler. Nederlandene besluttede i 2022 at gøre CO₂-sensorer obligatoriske i alle klasselokaler. Baggrunden var pandemien og et ønske om sundere luft; trods tusindvis af installerede enheder manglede ca. 40% af skolerne stadig sensorer i alle lokaler. Regeringen afsatte 17 millioner euro til at sikre, at samtlige ca. 9000 skolebygninger fik opsat CO₂-målere inden næste skoleår. Tiltaget skal hjælpe skolerne med at overvåge ventilationen og reducere smitterisiko, da forskning viser en tæt kobling mellem CO₂-niveau og risiko for luftbåren smitte. Også Storbritannien udrullede CO₂-målere i stor skala: I 2021–2022 blev 300.000 sensorer fordelt til skoler i England for at forbedre ventilationen i klasseværelser. Et britisk forskerteam udviklede vejledninger til lærerne i brug af monitorerne, som farvekodes (grøn/gul/rød) alt efter CO₂-niveauet. Disse ”CO₂-trafiklys” gør det let at se, hvornår luftkvaliteten er dårlig (over ~1500 ppm CO₂), så man kan reagere ved at åbne vinduer eller døre.
Parallelt hermed er der opstået mange citizen science-projekter, hvor IoT-enheder anvendes til at indsamle indeklimadata i skoler. For eksempel har Storbritannien lanceret projektet SAMHE (Schools’ Air quality Monitoring for Health and Education), hvor næsten 1000 skoler fik gratis indeklimamålere installeret i 2022–2023. Sensorerne (AirGradient One) måler bl.a. CO₂, temperatur, fugt og VOC, og data vises på en webplatform for lærere og elever. Eleverne deltager aktivt ved at udføre eksperimenter og lære om luftkvalitet, og projektet skal både øge bevidstheden og levere data til forskning i skolers indeklima. Lignende initiativer ses i andre lande; i Portugal er der udviklet et ”SchoolAir” IoT-rammeværk med gør-det-selv sensormoduler i klasselokaler, som måler CO₂, partikler, fugt og temperatur og sender data til en lokal hub og en central sky. De foreløbige resultater viste hyppige CO₂-overskridelser i undervisningstiden, hvilket underbygger behovet for sådanne målinger. Tendensen er klar: IoT-indeklimasensorer er blevet hvermandseje i skoler, og data herfra bruges både lokalt (til at forbedre daglig ventilation) og strategisk (til forskning og planlægning). Også på kontorer ser man en stigende udbredelse af smarte indeklimasensorer koblet til bygningsstyring. Mange virksomheder installerer multisensor-enheder, der kontinuerligt overvåger arbejdspladsens CO₂, temperatur, lyd og lys, for at optimere arbejdsmiljøet og dokumentere indeklimaet fx ifm. well-being certificeringer.
Teknologi alene løser ikke indeklimaudfordringerne – adfærd og vaner i dagligdagen spiller også en stor rolle. En vigtig tendens i skolesektoren er øget fokus på at ændre adfærd hos elever og personale for at få friskere luft, mindre støj og bedre komfort. Mange initiativer kombinerer nu tekniske målinger med ”nudging” og undervisning, så god indeklimapraksis bliver en del af hverdagen.
Et centralt element er bedre udluftningsvaner. I flere lande opfordres lærere og elever til at lufte ud i pauser og jævnligt under undervisningen – gerne hvert 20. minut, hvor det er muligt. De nye CO₂-målere understøtter dette ved at give et tydeligt signal, når det er tid at åbne vinduerne. En række skoler har installeret smarte lamper eller trafiklys, der lyser rødt ved høj CO₂-koncentration, hvilket motiverer eleverne til at ventilere rummet. Sådanne simple adfærdsnudges kan gøre en mærkbar forskel: målinger viser, at CO₂-niveauer falder markant så snart klassen får vane for at reagere på alarmen og lufte ud.
Oplysning og elevinddragelse er et andet vigtigt aspekt. I Danmark har Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) med støtte fra Realdania udviklet undervisningsmaterialer og vejledninger, som integrerer indeklima i undervisningen. Eleverne lærer om, hvordan fx ventilation, rengøring og støjniveau påvirker indeklimaet, og hvad de selv kan gøre for at forbedre det. DCUM udlåner også indeklimamålere (IC-metre) til skoler, så eleverne kan måle CO₂, temperatur, fugt og støj i klasselokalet og eksperimentere med løsninger. For de yngste elever er der udviklet et kortspil “Indeklimakampen”, hvor de løser indeklimaproblemer i spilform. Disse initiativer skaber en kulturændring: når eleverne forstår vigtigheden af frisk luft og passende støjniveau, ændrer deres adfærd sig. DCUM peger på, at bedre indeklima ikke kun giver friskere luft, men også roligere og mindre trætte elever – hvilket igen gavner læringsmiljøet og arbejdsmiljøet for lærerne.
Også ændret brug af rum og indretning er en adfærdsbaseret tilgang til indeklimaforbedring. I Glostrup Kommune i Danmark har man eksperimenteret med at sprede eleverne over flere områder i løbet af skoledagen. Ved at indrette fællesarealer med sidde-nicher og arbejdsstationer kan grupper af elever sendes ud for at arbejde selvstændigt, mens resten bliver i klasselokalet. Dette har to effekter: Støjniveauet i klassen falder, og CO₂-belastningen pr. lokale mindskes, når der er færre personer i rummet. Resultatet er både et bedre akustisk miljø og lavere CO₂-koncentrationer – alene via en ændret adfærd i brugen af bygningen. Et andet adfærdsgreb er hyppigere rengøring og kemikalieforsigtighed. En ny dansk analyse fremhæver, at simple tiltag som grundigere rengøring kan reducere støv og afgasning fra overflader, hvilket forbedrer luftkvaliteten mærkbart. Ligeledes kan valg af tavlepenne, lim, maling m.m. med lav VOC-udledning samt begrænsning af parfume og spray i klasselokalet reducere de kemiske forureninger indendørs.
Adfærdsændringer ses også uden for selve bygningen. Flere europæiske byer har indført ”School Streets” – kampagner hvor skoleveje spærres for biltrafik i tidsrum omkring skolestart og -slut, for at reducere børns eksponering for udstødningsgasser. En britisk undersøgelse fandt, at sådanne kampagner, kombineret med oplysningsindsatser rettet mod forældre og lokalmiljø, kunne reducere udendørs NO₂-niveau ved skolen med op til 23%. Dette er vigtigt, da renere udendørsluft giver et bedre udgangspunkt for indeklimaet ved naturlig ventilation. Studiet konkluderer, at fællesskabsindsatser og adfærdskampagner kan gøre en reel forskel for skolernes luftkvalitet – især hvis de kombineres med teknologiske løsninger som ventilationsanlæg eller luftrensere.
Samlet set er der i 2022–25 en stigende erkendelse af, at menneskelig adfærd skal tænkes sammen med teknik for at opnå godt indeklima. Særlig i skoler, hvor ressourcer til store tekniske installationer kan være begrænsede, har man set hurtige forbedringer gennem opmærksomhed, uddannelse og bedre vaner. Denne “bløde” tilgang anses som nødvendig her-og-nu, indtil de mere permanente løsninger er på plads. Nordiske nabolande som Norge og Sverige har traditionelt haft større fokus på indeklima, hvilket afspejler sig i bedre luftkvalitet – noget Danmark nu prøver at indhente via adfærd og oplysning. Fremover forventes adfærdstiltag at fortsætte side om side med nye teknologier.
Ud over adfærd og sensorer er teknologiske løsninger afgørende for varige forbedringer af indeklimaet. Især i ældre bygninger uden tilstrækkelig ventilation investeres der nu i alt fra mekaniske ventilationsanlæg til intelligente styringssystemer og luftrensere. Et gennemgående tema 2022–2025 er, at disse løsninger skal tænkes sammen med energihensyn og automatisering, så indeklimaet forbedres på en bæredygtig måde.
Mekanisk ventilation med varmegenvinding er ved at blive standard i nye bygninger og renoveringer. Mange skoler i Europa, der blev bygget før moderne ventilationskrav, eftermonteres nu med ventilationsanlæg for at sikre luftskifte uden at åbne vinduer konstant. Fx modtog skoler i Tyskland store tilskud efter 2021 til at installere ventilationssystemer eller forbedre eksisterende HVAC-filtre som led i COVID-indsatsen. Der er dog økonomiske og praktiske udfordringer ved at installere fulde anlæg overalt på én gang. Derfor ser man i flere tilfælde kombinationsløsninger som hybridventilation, hvor naturlig ventilation (via vinduer eller spalteventiler) suppleres af mekaniske udsugningsenheder. Et dansk udviklingsprojekt ved navn NOTECH har f.eks. afprøvet et nyt ventilationskoncept til klasselokaler baseret på styret naturlig ventilation, der lever op til bygningsreglementets krav men bruger minimalt mekanik. Resultaterne var lovende med hensyn til at holde CO₂ under 1000 ppm og begrænse trækgener gennem intelligent styring af lufttilførslen.
Et andet vigtigt teknologisk spor er luftrensning og filtrering. Under pandemien investerede mange skoler i mobile HEPA-luftrensere som en hurtig løsning på dårlig ventilation. I Tyskland blev der gennemført støtteprogrammer i delstaterne til indkøb af HEPA-luftrensere for klasselokaler uden mekanisk ventilation. Disse enheder kan fjerne >99% af luftbårne partikler, inkl. aerosoler med virus, og gav dokumenteret reduktion af partikelkoncentrationerne i klasseværelser. Studier har vist, at mobile luftrensere kan reducere partikler (og dermed potentielt smitte) med over 50% i forhold til ingen tiltag. Dog skal de ses som et supplement – de tilfører ikke frisk luft eller fjerner CO₂, så de kombineres bedst med noget ventilation. UV-C-lys i ventilationsanlæg og avancerede filtreringsmaterialer er også teknologier under afprøvning for at neutralisere bakterier og vira, men de er endnu ikke udbredt i almindelige skoler. I kontorbyggeri ser man til gengæld hyppigere elektrostatiske filtre og aktive kulfiltre integreret i HVAC-systemerne for at fjerne finstøv og VOC fra indeluften, drevet af både sundheds- og komfortkrav (samt certificeringer som WELL og RESET Air).
Den måske mest spændende udvikling er integrationen af IoT, automatisk styring og AI i bygningsdriften. Moderne bygningsautomatik sørger ikke kun for at tænde og slukke for ventilation, men optimerer efter indeklimaforhold og energibehov i realtid. Siden 2022 er der kommet større fokus på AI-baseret styring af indeklimaet – altså algoritmer, der lærer bygningens brugsmønstre at kende og proaktivt justerer varme, køling og ventilation. Et foregangseksempel er en skole i Loir-et-Cher i Frankrig, der som en af de første implementerede et fuldt ”smart building” system med trådløse sensorer i alle rum og AI-styring via skyen. Skolen installerede batterifrie temperatursensorer og bevægelsessensorer i hvert lokale samt automatik på radiatorerne. Først blev systemet reguleret manuelt via et lokalt system, men efter opgradering sendes alle data til en Azure-cloud, hvor Engie’s Vertuoz platform med maskinlæring nu styrer varmen og ventilationen pr. rum. Hvis et lokale står tomt, sænkes temperaturen automatisk, og i fyldte klasselokaler holdes ca. 19°C konstant. Samtidig justeres ventilationen efter behov for at sikre luftkvaliteten. AI’en har lært, hvordan forskellige dele af bygningen reagerer (f.eks. at sydvendte lokaler bliver varmere) og justerer proaktivt efter mål om komfort og lavt energiforbrug. Resultatet har været bedre termisk komfort og over 20% energibesparelse årligt for skolen. Dette illustrerer potentialet i AI-styring: man kan opnå sundere indeklima og spare energi ved at tilpasse driften intelligent.
Lignende tilgange vinder frem i kontorbyggeri, hvor ”smart offices” anvender IoT-sensorer og AI til at balancere ventilation, belysning og HVAC efter faktisk belægning. Fx har flere virksomheder integreret bevægelsessensorer, CO₂-målere og termostater i et system, der automatisk ventiler ekstra ved møder med mange deltagere og dæmper anlæg i tomme zoner. En aktuel trend er også udviklingen af digitale tvillinger af bygninger – virtuelle modeller der, fodret med sensordata, kan simulere og optimere indeklimaforhold. Ifølge brancherapporter er IoT-baseret bygningsautomation i hastig vækst i Europa (omkring 20% årligt), ansporet af både energikrav og ønsket om sundere arbejdspladser. EU’s bygningsdirektiv EPBD (revideret 2024) lægger op til skærpede krav om smarte bygningsstyringssystemer i alle større bygninger, netop for at nå nearly zero-energy målene. Dette vil de kommende år også drive flere skoler og kontorer mod at installere smart indeklimastyring, da energieffektivitet og indeklima går hånd i hånd.
Udover ventilation og luftkvalitet er lys og akustik også vigtige parametre, hvor teknologien bruges. I nogle europæiske skoler er der indført dynamisk belysning (Human-Centric Lighting), der automatisk skifter lysintensitet og farvetone i løbet af dagen for at efterligne dagslys og forbedre elevernes koncentration. Støjniveau kan tackles med akustiske loftsplader eller endda elektroniske systemer: enkelte klasselokaler har afprøvet støj-feedback systemer, hvor en mikrofon måler lydniveauet og giver visuel feedback (f.eks. et lys, der bliver rødt ved høj støj) for at få klassen til at dæmpe sig. Dette kombinerer teknologi og adfærdsnudging og har vist reduktion i unødvendig støj.
Generelt ser man, at offentlige myndigheder støtter teknologiske indeklimaløsninger gennem nye standarder og tilskud. Belgien vedtog i slutningen af 2022 en lov om indeklima i offentligt tilgængelige rum, der kræver, at der laves risikoanalyser og handlingsplaner for luftkvaliteten, samt at CO₂-målere opsættes synligt i lokalerne. Loven indfører også et certificerings- og mærkningssystem, så bygninger kan få et IAQ-label (ligesom energimærker), der informerer brugerne om luftkvaliteten måles og kontrolleres løbende. Frankrig har siden 2018 krævet regelmæssig overvågning af indeklima (CO₂ og formaldehyd) i skoler og daginstitutioner, og i 2021 blev grænseværdierne skærpet i tråd med WHO’s nye anbefalinger. Disse tiltag lægger pres på skoler og kontorer for at implementere tekniske løsninger, hvad enten det er ventilationsforbedringer eller IoT-overvågning, for at overholde standarderne.
De seneste tre år har rykket indeklima højt op på dagsordenen, og denne udvikling forventes at fortsætte. I de kommende år vil vi sandsynligvis se en yderligere integration af sensorer, adfærd og automation i holistiske indeklimaløsninger. For skoler kan fremtidens klasselokale være udstyret med selvregulerende systemer, hvor vinduer med automatik åbner og lukker efter behov baseret på CO₂-sensorer, og hvor eleverne via en app kan se deres klasselokales indeklima-score (f.eks. en simpel A–G vurdering) og dermed involveres i at holde den grøn. AI vil formentlig spille en større rolle – ikke kun til at styre HVAC, men også til at forudsige indeklimaproblemer. For eksempel kunne AI prognosticere, at “i morgen bliver klasselokale 7 for varmt om eftermiddagen givet vejrudsigten og antal elever”, og dermed sørge for præventiv køling eller ventilation. Sådanne forudseende styringer er et nyt innovationsområde, hvor man bruger vejrdata, kalendere (hvornår rum bruges) og maskinlæring til at finjustere indeklimaet kontinuerligt.
Energieffektivitet og indeklimaoptimering vil blive endnu mere sammenkoblede. EU’s grønne omstilling og skærpede klimamål betyder, at bygninger skal være næsten energineutrale inden 2030. Det indebærer, at skoler og kontorer skal renoveres med fokus på isolering OG ventilation – en udfordring der kun kan løses ved smart teknologi, så man ikke ofrer sundt indeklima for at spare energi. Demand-controlled ventilation (behovsstyret ventilation) forventes at blive standard: sensorer detekterer præcist, hvor mange personer der er til stede, og justerer luftskiftet derefter. Dette findes allerede, men vil brede sig til flere bygninger – også mindre kontorer og alle klasselokaler – efterhånden som sensorteknologi bliver billigere og kravene strammes. Vi kan også forvente mere standardisering omkring indeklimadata: måske vil skoler årligt skulle rapportere CO₂-niveauer og temperaturforhold som en del af bygningsdriften, hvilket vil skabe et marked for nye løsninger til automatisk indeklimadokumentation.
På innovationsfronten arbejdes der med nye materialer og metoder. Indeklima-venlige byggematerialer – som maling, gulve og møbler der aktivt nedbryder forurenende stoffer – er under udvikling. Fx findes malinger, der kan absorbere formaldehyd fra luften, og gardiner med specielle belægninger der filtrerer støv. Grønne planter indgår også i fremtidsbilledet: undersøgelser tyder på, at strategisk placerede planter i et lokale kan reducere visse VOC (flygtige organiske stoffer) markant (en undersøgelse fandt op til 73% reduktion af VOC med planter). Derfor ser man pilotprojekter, hvor klasselokaler indrettes med indendørs ”grønne vægge” for at forbedre luftkvalitet og akustik naturligt. Disse naturbaserede løsninger kan supplere den teknologiske indsats.
For skoler specifikt vil myndighedernes krav sandsynligvis skærpes, hvilket åbner for innovation. I Danmark diskuteres det fx at indføre en bindende CO₂-grænseværdi for klasseluft og pligt til at handle, hvis indeklimaet er dårligt. Kommer sådanne regler, vil markedet efterspørge enkle plug-and-play løsninger – fx en boks som både måler, viser og automatisk ventilerer et klasselokale. Her kan virksomheder udvikle nye produkter som næste generation af ÅBN’s indeklimasensorer, der ikke blot måler men også aktivt styrer (fx trådløst aktiverer en ventilationsklap eller giver besked til en central enhed). Også små bærbare sensorer eller wearables kunne blive en trend: elever med astma kunne bære en personlig luftkvalitetsmåler, som alarmerer ved højt CO₂ eller allergen-niveau – og data kunne aggregeres for at hjælpe skolen med at tilpasse indeklimaet for sårbare grupper.
På kontorer forventes well-being certificeringer (WELL, Fitwel m.fl.) at drive innovation mod endnu sundere arbejdsmiljøer. Dette kan inkludere alt fra avancerede lys- og lydscenarier (f.eks. automatisk justering af lysstyrke og baggrundsstøj efter døgnrytme) til individuelle kontrolmuligheder (medarbejdere kan via smartphone justere temperaturen ved deres arbejdsstation). Kunstig intelligens kan her bruges til at forene præferencerne – altså lære af medarbejder-feedback, hvilke betingelser der giver størst tilfredshed, og justere bygningen derefter.
Afslutningsvis kan det konstateres, at indeklimaområdet har gennemgået en hurtig udvikling 2022–2025, hvor digitalisering, bevidsthed og innovative løsninger går hånd i hånd. Europas skoler og kontorer er på vej mod at blive sundere miljøer gennem en kombination af IoT-overvågning, engagerede brugere og intelligente systemer. Fremtiden byder på spændende muligheder for at kombinere disse til gavn for både mennesker og klima – et område rigt på potentiale for videre produktudvikling og innovation.
Kilder:
Realdania & DCUM – ”Skolernes indeklima” kampagnen og undersøgelser af indeklima i danske skoler realdania.dk
FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) – Rapport om skolers indeklima med forslag til CO₂-grænser m.m.frinet.dk
EU og nationale retningslinjer: Belgisk indeklimalov 2022 health.belgium.be, WHO & EU’s luftkvalitetsmål air-label.comair-label.com, Nederlandske og britiske initiativer for CO₂-målere i skoler dutchnews.nltheguardian.com.
IoT og sensorteknologi: Produktbeskrivelse af IoT-multisensor (CO₂, temp., fugt, lyd, lys) iotfactory.eu; Amsterdam Smart City pilot (SensorTeam) amsterdamsmartcity.com; SchoolAir-projekt (Portugal) mdpi.com.
Adfærd og uddannelse: DCUM’s materialer og udlån af IC-metre godtarbejdsmiljo.dk, Glostrup og kommunale erfaringer (Realdania case) realdania.dk, University of Surrey studie om adfærdskampagner sciencedaily.comsciencedaily.com.
Teknologiske løsninger: Engie/Vertuoz AI-styring i fransk skole news.microsoft.com; QleanAir om HEPA-filtre i tyske skoler qleanair.com; Imperial College om CO₂-overvågning og ventilationseffekt imperial.ac.uk; Neuroject om smart buildings og EU trends neuroject.comneuroject.com.
Projekter og forskning: SAMHE (UK) citizen science sei.orgsei.org, Masseeksperimentet 2021 (Danmark) resultater realdania.dk, University of Surrey litteraturreview (teknologi vs. adfærd) sciencedaily.com, samt diverse videnskabelige studier af indeklima i skoler (refereret i ovennævnte kilder).
Er du fortsat interesseret i viden om dit indeklima? Find ligende artikler herunder eller tjek hele vores indeklimaunivers her:
Forestil dig, at din hjerne er som en højeffektiv computer. Ligesom computeren har brug for køling for at fungere optimalt,...