I løbet af meget kort tid er luftrensere blevet vældigt populære. Ideen er god, men kan de leve op til det, de lover?
Læser man på de forskellige hjemmesider der tilbyder luftrensere, bliver der både lovet et bedre indeklima, og at den kan fjerne usunde partikler som svamp, tobakslugt, partikler fra husdyr og pollen. Der er altså ingen tvivl om, at det næsten lyder som et mirakel fix.
Ja faktisk, så behøver du ifølge dem slet ikke at lufte lige så meget ud, som arbejdstilsynet anbefaler, altså 3 gange om dagen af 5 minutter.
Men undersøger man lidt nærmere viser det sig faktisk, at der ikke er noget dokumenteret effekt på, at en luftrenser faktisk virker. Det skyldes bl.a., at der ingen lovkrav eller standarder for, hvad en luftrenser skal kunne. Det er derfor utroligt nemt for udbyderne at reklamere for alt det, den kan, uden at have en væsentlig dokumenteret effekt.
Det sagt, så anbefaler Kristine, indehaver af astma-allergi shoppen, at du skaffer dig en luftrenser hvis du har astma og er præget af pollen allergi. I pollen sæsonen er det nemlig vigtigt at du kun lufter ud tidligt morgen eller sen aften, hvor pollen niveauet er på sit mindste, da du i løbet af dagen vil lukke mange pollen partikler ind, og kun forværre din allergi.
“Har du hverken allergi eller astma, og ikke er generet af hverken pollen, røg, støv osv., men blot ønsker et bedre indeklima, så er min vurdering - at du i første omgang forsøger at opnå et bedre indeklima med udluftning/gennemtræk.“ Kristina, indehaver af Astma-Allergi shoppen.
Spørger man Sundhedsstyrelsen vil de hverken anbefale eller fraråde en luftrenser, men anbefaler stadig at man skaber gennemtræk og udlufter flere gange om dagen, for at skifte luften ud.
Her hos ÅBN anbefaler vi naturligvis også helt traditionel udluftning – I hvert fald indtil der er dokumenteret effekt og lovkrav til luftrenserne. Det sagt, er det kun positivt at luftrenserne kan skabe mere opmærksomhed på dårligt indeklima, og usund luft.
Her vil SKYEN som CO2-indikator hjælpe med at huske på, hvornår der skal luftes ud. Når den er rød, skal vinduerne åbnes, og når den er blå, kan de lukkes igen. På den måde kan du altid sikre dig, at du har god luftkvalitet indendørs.