index
Et godt indeklima er afgørende for din trivsel, produktivitet og sundhed. Når CO₂-niveauet bliver for højt, kan det føre til træthed, koncentrationsbesvær og hovedpine. SKYEN hjælper dig med at holde styr på luftkvaliteten – og giver dig en nem påmindelse om, hvornår det er tid til at lufte ud.

Hvornår skal man lufte ud?

Når SKYEN lyser rødt, er CO2-niveauet steget over 1.000 ppm (parts per million). Dette er ikke et faretruende højt niveau, så du behøver ikke at betragte det som en alarm, men mere som en venlig påmindelse. Det anbefales dog at lufte ud inden for de næste 30 minutter for at forbedre indeklimaet.

Mange tror fejlagtigt, at det er bedst at lufte ud, når man ankommer om morgenen på arbejdspladsen. Dette er faktisk modsat af, hvad der gælder i private hjem.

Kontorbygninger har ofte stået tomme hele natten, og har derfor ventileret sig selv gennem små sprækker og åbninger i bygningen. Den første udluftning er derfor mest nødvendig, når CO2-niveauet er steget efter nogle timers arbejde.

Tip: Udnyt naturlige pauser til udluftning:

  • Under kaffepausen - få frisk luft mens du brygger en frisk kop kaffe. Få hele kontoret med - de bedste snakke starter som bekendt over kaffemaskinen

  • I forbindelse med mødepauser - brug SKYEN til en naturlig pause. hvorfor fortsætte imens indeklimaet stille men sikkert forværrer dine kognitive evner?

  • Under frokostpausen - luften bliver frisk mens du spiser

  • Mellem intense arbejdsperioder - en lille pause kan øge produktiviteten

  • Når du skal printe eller hente noget - kombiner bevægelse med udluftning

Huskeregel om indeklima og helbred:

Forskning viser klare sammenhænge mellem indeklima og kognitive evner. Et Harvard-studie påviste, at kognitive evner faldt med op til 50% når CO2-niveauet steg til 1.400 ppm sammenlignet med 600 ppm. Særligt rammes evnen til at træffe strategiske beslutninger og planlægge fremad.

Ved CO2-niveauer over 1.000 ppm kan følgende problemer opstå:

  • Nedsat koncentrationsevne (op til 23% reduktion)

  • Langsommere reaktionstid (15-20% forøgelse)

  • Øget træthed og hovedpine (rapporteret af 30% flere medarbejdere)

  • Lavere produktivitet (gennemsnitligt 10-15% fald)

Hvordan lufter du rigtigt ud?

Åbninger og gennemtræk:

En enkelt åbning giver langsom udluftning, da luften skal både ind og ud samme sted. To eller flere åbninger skaber gennemtræk, som er langt mere effektivt. Ved at åbne vinduer på modsatte sider af rummet opnås den bedste luftcirkulation, da lufttrykket udlignes på tværs af rummet.

Eksempel 1: Udluftning med kun en åbning

Når du lufter ud med kun en åbning, et vindue eller en dør, vil vinden der prøve at komme ind i rummet skabe et naturligt overtryk og derfor ikke nå særligt langt ind i rummet før overtrykket skubber den friske luft ud igen.

Dette illustreres bedst ved følelsen af at puste en godt-fyldt badebold op med mere luft.

Eksempel 2: Udluftning med to eller flere åbninger

Når du lufter ud med 2 eller flere åbninger, vinduer eller døre vil luften få fri passage igennem rummet. Der opstår ikke overtryk i rummet, da luften frit kan fise ud af det modstående vindue.

For at bruge tidligere eksempel med badebolden, kan det illustreres ved at du nu stikker en kniv i modsatte ende end den du puster i. Nu er de meget lettere at få luft til at løbe igennem bolden.

Tidspunkter hvor udluftning med en åbning er bedst

Ingen udluftningsregler uden undtagelser. For denne gennemtræksmodel er mest optimal når luften kommer ind fra den ene åbning, kommer udefra og er frisk. Du kan derfor opleve at indeklimaet bliver ved med at være dårligt og SKYEN bliver ved med at være rød. Det kan skyldes at luften du trækker ind, kan komme fra fællesrum og andre kontorer hvor indeklimaet er lige så dårligt, hvis ikke dårligere end i dit lokale. Hertil kan det være en god idé blot at åbne de vinduer og døre som åbner ud mod frisk luft.

En god regel er, at investere i en SKYEN enhed i alle lokaler så I kan følge luftstrømmen og kvaliteten af indeklimaet. Dermed kan I sætte som tommelfingerregel aldrig at lufte ud ved at åbne op til et rum med rød SKYEN ved mindre det rum har et vindue som kan åbnes mod frisk luft så I kan skabe gennemtræk igennem begge lokaler.

Udnyt "skorstenseffekten"

Hvis bygningen har loftsvinduer eller vinduer i forskellige højder, så udnyt dette. Varm luft stiger opad, så ved at åbne vinduer både højt og lavt i rummet skabes en naturlig træk, hvor den varme luft trækker ud gennem de øverste åbninger, mens frisk luft kommer ind gennem de nederste.

Undgå vinduer på klem

Det er en udbredt misforståelse, at det er bedst at have vinduer stående på klem hele dagen. Dette fører til unødigt energitab uden effektiv udluftning. I stedet bør man lufte ud med størst muligt gennemtræk i kortest mulig tid - indtil SKYEN bliver blå igen.

Gør det til en konkurrence

Målet med gennemtræk er, at gøre det så hurtigt og "kraftigt" som muligt for at undgå varmetab i bygningen. Mål hvor hurtigt I kan få SKYEN til at skifte fra rød til blå. Det skaber opmærksomhed omkring udluftning og gør det til en fælles aktivitet, der kan være sjov og motiverende.

Sæsonforskelle

Om vinteren er udluftning faktisk mere effektiv end om sommeren på grund af den større temperaturforskel mellem inde og ude. Den varme luft indenfor vil hurtigere strømme ud og erstattes af kold luft udefra, hvilket skaber en kraftigere skorstenseffekt. Om sommeren, hvor temperaturforskellen er mindre, kan det være nødvendigt at lufte ud i lidt længere tid eller skabe kunstigt gennemtræk på dage hvor vinden ikke blæser.

Spar på energien

Sluk for radiatorer og andre varmekilder mens du lufter ud. Dette reducerer energispild betydeligt, da varmekilder ellers vil arbejde ekstra hårdt for at kompensere for den kolde luft. Husk at tænde varmen igen på samme niveau efter udluftningen.

Hvis I oplever behov for hyppig udluftning på trods af at bygningen har mekanisk ventilation, kan det være tegn på, at ventilationssystemet ikke fungerer optimalt. Kontakt i så fald den nærmeste serviceleder for at få undersøgt om anlægget er korrekt indstillet eller om det er tilstoppet.

Ved at følge disse retningslinjer kan I opnå et sundere indeklima med optimal energiudnyttelse, hvilket både gavner medarbejdernes trivsel, produktivitet og virksomhedens energiregning.

Hent vores gratis udluftningsguide

Vil du gerne dele disse gode anbefalinger med dine kollega. Ud over du naturligvis er meget velkommen til at dele denne artikel, kan du også hente og printe vores udluftningsguide til kontoret. Print ud og hæng op i nærheden af SKYEN så I alle kan være sammen om at skabe et bedre indeklima.

Hent vores udluftningsguide her

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Similar articles

Are you still interested in knowledge about your indoor climate? Find similar articles below or check out our entire indoor climate universe here: