INDEKLIMA - IND TIL BENET
Hvad er indeklima, og hvorfor er det vigtigt?
Vi tilbringer 90% af vores liv indendørs, og indeklimaets rolle i vores trivsel og velvære må derfor ikke undervurderes.
I Danmark har vi det mest veldokumenterede indeklima. Hos ÅBN søger vi løbende at samle viden på områder som CO2, indeklima, fugt og mere, med det klare formål at give overblik over hvad eksempelvis CO2 og indeklima er, hvilken effekt det har på os mennesker, såvel som hvilke regler og love der eksisterer.
Danske skolebørn bruger 22% af deres vågne tid i skolen og mere end en halv million danske børn og unge, og omkring 50.000 ansatte tilbringer en stor del af deres tid i skolen (kilde: Realdania).
Mere end 80% af arealerne i Danmarks skoler er opført før 1982, hvor der første gang blev indført krav til isoleringsgrad og kun 10% af skolerne er opført efter 1995, hvor der blev indført krav om ventilation i bygningerne (kilde: Realdania).
Det er derfor tydeligt, at indeklimaet er en utrolig vigtig del af vores liv, samfund og økonomi, og kan påvirke i højere grad end man tror. Læs herunder om de mest essentielle indeklima områder og hvordan de påvirker dit liv.
Læs på denne side om:
-
CO2
-
Temperatur
-
Støj
-
Fugt
-
Flygtige organiske stoffer
-
Indeklimaets betydning for samfundsøkonomien
-
Indeklimaets betydning for trivsel og sundhed
-
Så højt må CO2 niveauet være
BR18Bygningsreglementet sætter en grænseværdi på 1000 ppm ved almindelig drift i skoler og daginstitutioner samt på kontorer
-
Så meget CO2 producerer du
IndeklimaportalenEn stillesiddende, voksen person producerer omkring 17 l CO2 per time, mens børn i
de mindste klasser vil producere noget mindre. -
Over halvdelen af danske skoler har forhøjet CO2
Masseeksperimentet53% af klasserne som deltog i "Masseeksperimentet 2021" målte en CO2 -værdi på over 1.000 ppm når de blot gør som de plejer ift. udluftning mv.
-
Et års mistet pensum
DTUUndersøgelser fra blandt andet DTU har fastslået, at CO2 skader skoleelevers koncentration og indlæringsevne. Børn i klasselokaler med øget lufttilførsel klarer sig fem-ti procent bedre end i almindeligt beklumrede klasselokaler.
-
Koncentrationsevnen falder når CO2 stiger
RealdaniaNår CO2-niveauet overstiger det anbefalede niveau på 1000 ppm til henholdsvis 1.250 og 1.600 ppm, falder elevernes evne til at koncentrere sig med 5 og 10 pct.
-
For højt CO2 i over halvdelen af skoledagen
ImplementCO2 niveauet overstiger Arbejdstilsynets grænseværdi på 1.000 ppm over 3 timer per skoledag i de danske klasselokaler.
-
Sick building syndrome
Undersøgelse fra University College LondonForskning om "sick building syndrome" (SBS) i kontormiljøer har dokumenteret, at dårlig ventilation og høje CO2-koncentrationer er forbundet med symptomer som træthed, hovedpine og vanskeligheder med at koncentrere sig. Når CO2-niveauerne overstiger 800 ppm, bemærker folk ofte mangel på frisk luft, hvilket fører til træthed og utilfredshed.
-
Hvilken temperatur er rigtig?
ATEn temperatur på 20-22 °C er passende ved let fysisk aktivitet i fx skoler, daginstitutioner og kontorer. Temperaturen ved stillesiddende arbejde og normale klima- og arbejdsforhold må ikke overstige 25 °C.
-
Koncentrationen falder, når temperaturen stiger
RealdaniaNår temperaturen overstiger de anbefalede 22 °C til henholdsvis 23,5 og 25,5 °C, falder skoleelevers evne til at koncentrere sig med 5 og 10 pct.
-
Varme gør os trætte - køligere luft øger produktiviteten
IndeklimaportalenForskning viser, at mennesker arbejder hurtigere med kølig og friskere luft på kontorer, hvorimod varme gør os trætte og leder til faldende præstation.
-
93 pct. skoleklasser har for højt støjniveau.
Masseeksperimentet93% af klasserne som deltog i "Masseeksperimentet 2021" målte et lydtrykniveau på over 60 dBa
-
Højt lydniveau svækker
IndeklimaportalenSærligt lærere og pædagoger i skoler og dagsinstitutioner er udsatte grundet den ofte dårlige akustik og høje lydniveau. Dog er der flere mulige tiltag for at reducere det.
-
Adfærdsændring kan bidrage til mindre støj
IndeklimaportalenNår lydniveauet bliver til støj og får konsekvenser som uro, larm, hovedpine og lignende, kan adfærdsændring spille en stor rolle, når det gælder om at fjerne forstyrrende støj.
-
Hvad er et optimalt fugtniveau?
ATLuftfugtigheden giver normalt ikke gener, hvis den relative fugtighed er mellem 25 og 60 pct. Mikrosvampe og husstøvmider lever dog bedst ved høj fugtighed.
-
Fugt kan lede til allergi
Sundhed.dkHvis man opholder sig i fugt-plagede bygninger, kan det i sjældne tilfælde lede til allergi og astma. Det er derfor vigtigt at følge indeklimaet og måle bl.a. luftfugtigheden.
-
Luftfugtighed på kontor
Det Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøIfølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø bliver medarbejdere mere trætte og får i højere grad hovedpine, irriterede øjne, næse og svælg, når luftfugtigheden er dårlig.
-
Bioeffluenter ved typiske indendørs koncentrationer kan have skadelige effekter på mennesker.
PubMedModerat koncentration af bioeffluenter, påvirkede negativt opfattet luftkvalitet, øgede hovedpine, træthed, søvnighed og tænkeevne, samt reduceret hastighed og nøjagtighed i kognitive tests.
-
Flygtige organiske stoffer (VOC) kan lede til gener
Sundhed.dkMøbler og byggemateriale afgiver VOC'er, (Volatile Organic Compounds), og er derfor almindeligvis tilstede under normale forhold i indeklimaet.
De udgør ikke en direkte risiko, men kan bidrage til bl.a. irritation med tørhed, rødme i øjnene og tørhed af slimhinder i næse og hals.
Den bedste forholdsregel mod VOC'er er god ventilation.
-
Samfundsøkonomien er god ved skolerenoveringer
RealdaniaRådgivere har lavet beregninger, som viser, at samfundet kan hente en økonomisk gevinst på mellem 15 til 26 mio. kr. over en 30-årig periode ved at løfte indeklimaet på en skole med 650 elever.
-
Bygninger står globalt for ca. 40% af den årlige CO2-udledning
Realdania
-
Pædagogers sygefravær kan skyldes dårligt indeklima
BUPL23 % af danske pædagogers samlede sygefravær kan forklares med dårlig luftkvalitet
-
Dobbelt sygefravær for pædagoger i dårligt indeklima
BUPLDet gennemsnitlige sygefravær for en pædagog, der arbejder på en arbejdsplads, hvor luftkvaliteten ’altid’ er så dårlig, at den giver gener, er 1,9 gange højere end det gennemsnitlige sygefravær for en pædagog på en arbejdsplads, hvor luftkvaliteten ’aldrig’ er så dårlig, at den giver gener
-
Indeklima og astma
Allergy Asthma NetworkForskning viser, at indendørs luftkvalitet ofte er værre end udendørs luftkvalitet, og at dårlig luftkvalitet indendørs kan forværre astma og andre luftvejssygdomme. Partikler som støv, pollen, skimmel, dyreskæl og tobaksrøg kan irritere luftvejene og forværre astmasymptomer. Det er især de små partikler (PM2.5), der kan trænge dybt ned i lungerne og blodbanen, som er særligt skadelige for astmatikere.
-
Indeklimaet påvirker dit energiniveau
MDPIEn omfattende gennemgang af studier om indeklima og dets påvirkning på menneskers sundhed og produktivitet viser, at forurenende stoffer i indendørs miljøer, som partikelforurening, flygtige organiske forbindelser (VOCs) og høje niveauer af CO2, kan forårsage betydelige helbredsproblemer, herunder nedsat energiniveau.
Mangler vi noget?
Denne side er i konstant udvikling og vi forsøger altid at bidrage med den nyeste viden på indeklima-området med enkle 'Ind til benet' facts.
Står du inde med viden og facts på indeklima-området? Så må du endelig sende det til os så vi kan opdatere vores læsere på området herinde.
Find vores oplysninger påå vores kontakt-side og send din viden. Så opdaterer vi herinde. Tak for din hjælp!